Verse 37

Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.

Referenced Verses

• 1 Mos 1:31 : 31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
• 2 Mos 4:10-11 : 10 Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge. 11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?
• Sal 139:14 : 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
• Mark 1:27 : 27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
• Mark 2:12 : 12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
• Mark 4:41 : 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?
• Mark 5:42 : 42 Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.
• Mark 6:51 : 51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
• Luk 23:41 : 41 Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
• Apg 2:7-9 : 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal. 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?
• Apg 3:10-13 : 10 Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret. 11 Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet. 12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae? 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.
• Apg 14:11 : 11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os.