| Bibelvers

Verse 11

Men Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babyloniske Udlændigheds (Tid).

Referenced Verses

Jer 27:20 : 20 som Nebucadnezar, Kongen af Babel, ikke tog, der han bortførte Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, fra Jerusalem til Babel, og alle de Ypperste af Juda og Jerusalem,
Dan 1:2 : 2 Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
Jer 39:9 : 9 Og det Øvrige af Folket, som var overblevet i Staden, og de Frafaldne, som vare faldne til ham, ja det Øvrige af Folket, som var overblevet, dem bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, til Babel.
Jer 52:11-15 : 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre.
Jer 52:28-30 : 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede.
2 Kong 23:31-24:20 : 31 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 32 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fædre gjorde. 33 Og Pharao-Necho lod ham binde i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regjere i Jerusalem; og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og eet Centner Guld. 34 Og Pharao-Necho gjorde Eljakim, Josias Søn, til Konge i hans Faders Josias Sted, og forandrede hans Navn (og kaldte ham) Jojakim; men Joachas tog han, og han kom til Ægypten og døde der. 35 Og Jojakim gav Pharao samme Sølv og Guld, dog han vurderede Landet til at give samme Sølv efter Pharaos Befaling; han krævede Sølv og Guld af hver efter sin Vurdering iblandt Folket i Landet til at give Pharao-Necho. 36 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Sebuda, Pedajas Datter, af Ruma. 37 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fædre gjorde. 1 I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham. 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste. 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde, 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade. 5 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted. 7 Men Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægypti Bæk indtil den Flod Phrat alt det, som var Kongen af Ægyptens. 8 Jojachin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter, af Jerusalem. 9 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader gjorde. 10 Paa den samme Tid droge Nebucadnezars, Kongen af Babels, Tjenere op til Jerusalem, og Staden blev beleiret. 11 Og Nebucadnezar, Kongen af Babel, kom til Staden, og hans Tjenere beleirede den. 12 Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar. 13 Og han udførte derfra alle Liggendefæer af Herrens Huus og de Liggendefæer af Kongens Huus, og afbrød alt det Tøi af Guld, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gjøre i Herrens Tempel, saasom Herren havde sagt (tilforn). 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet. 15 Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel. 16 Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel. 17 Og Kongen af Babel gjorde Mathanja, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han forandrede hans Navn, (at han skulde hedde) Zedekias. 18 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 19 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
2 Kong 25:11 : 11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort.
1 Krøn 3:15-17 : 15 Og Josias Sønner vare: Den Førstefødte, Johanan; den anden, Jojakim; den tredie, Zedekias; den fjerde, Sallum. 16 Og Jojakinis Sønner vare: Jechonia, hans Søn; Zedekia, hans Søn. 17 Og Jechonias Sønner vare: Assir; hans Søn var Sealthiel.
2 Krøn 36:1-8 : 1 Og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem. 2 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem. 3 Thi Kongen af Ægypten satte ham af i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eljakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim; men Necho tog hans Broder Joachas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
2 Krøn 36:10 : 10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
2 Krøn 36:20 : 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede;
Jer 2:10-28 : 10 Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette. 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne. 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren. 13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand. 14 Er (da) Israel en Tjener? eller er han en hjemmefødt Træl? hvorfor er han bleven til Rov? 15 Unge Løver brøle over ham, de udgave deres Røst, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at Ingen boer deri. 16 Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse. 17 Mon du ikke gjør dig dette (selv), idet du forlader Herren din Gud, til den Tid, (naar) han leder dig paa Veien? 18 Og nu, hvad haver du (at gjøre) paa Ægypti Vei for at drikke Sichors Vand? og hvad haver du (at gjøre) paa Assurs Vei for at drikke Flodens Vand? 19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth. 20 Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge. 21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ? 22 Thi om du end vilde toe dig med Salpeter og tage dig megen Sæbe, (da) er (dog) din Misgjerning fuld af Pletter for mit Ansigt, siger den Herre Herre. 23 Hvorledes (tør) du sige: Jeg er ikke ureen, jeg vandrede ikke efter Baalim? see din Vei i Dalen, kjend, hvad du haver gjort, du lette Veiløber, der løber hid og did paa dine (egne) Veie! 24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid). 25 Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae. 26 Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter, 27 som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os! 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!