| Bibelvers

Verse 10

Men Ezechias avlede Manasse; men Manasse avlede Amon; men Amon avlede Josias.

Referenced Verses

1 Kong 13:2 : 2 Og han raabte imod Alteret ved Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: See, Davids Huus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal offre paa dig Høienes Præster, som gjøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskens Been paa dig.
2 Kong 20:21-23:30 : 21 Og Ezechias laae med sine Fædre, og Manasse, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hephziba. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren fordrev fra Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren sagde: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem. 5 Og han byggede Altere for al Himmelens Hær i begge Forgaardene ved Herrens Huus. 6 Og han lod sin Søn gaae igjennem Ilden, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre (ham). 7 Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen. 8 Og jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder røres fra Landet, som jeg gav deres Fædre, dog om de holde at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dem, og efter al Loven, som Mose, min Tjener, bød dem. 9 Men de adløde ikke; thi Manasse forførte dem til at gjøre værre end Hedningerne, hvilke Herren ødelagde for Israels Børns Ansigt. 10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde: 11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder, 12 derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge. 13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt Achabs Huses Vægt, og afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det om paa sin Overdeel. 14 Og jeg vil forlade det Overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender, 15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øine, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag. 16 Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil at han fyldte Jerusalem her og der; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gjøre det Onde for Herrens Øine. 17 Men det Øvrige af Manasse Handeler og alt det, han haver gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 18 Og Manasse laae med sine Fædre og blev begraven i sit Huses Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 19 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz Datter, af Jotba. 20 Og han gjorde det Onde for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, gjorde. 21 Og han vandrede i al den Vei, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader tjente, og tilbad for dem. 22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vei. 23 Og Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Huus. 24 Og Folket i Landet slog dem alle, som havde forbundet sig imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted. 25 Men det Øvrige af Amons Handeler, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 26 Og man begrov ham i hans Grav udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter, af Bozkat. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side. 3 Og det skede i det attende Kong Josias Aar, da sendte Kongen Saphan, Azalias, Mesullams Søns, Søn, Cantsleren, til Herrens Huus og sagde: 4 Gak op til Hilkia, den Ypperstepræst, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Huus, som Vogterne ved Dørtærskelen have samlet af Folket. 5 Og lad dem give dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus, og de skulle give dem til dem, som gjøre Gjerningen, som skeer i Herrens Huus, til at færdige, hvad som brudt er i Huset, 6 til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset. 7 Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede troligen. 8 Og Hilkia, den Ypperstepræst, sagde til Saphan, Cantsleren: Jeg haver fundet Lovbogen i Herrens Huus; og Hilkia gav Saphan Bogen, og han læste den. 9 Og Saphan, Cantsleren, kom til Kongen, og førte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus. 10 Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt. 11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder. 12 Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Saphans Søn, og Achbor, Michajas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: 13 Gaaer hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Hastighed, den, som er optændt imod os, fordi at vore Fædre have ikke hørt paa denne Bogs Ord, til at gjøre efter alt det, som er skrevet for os. 14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Achbor og Saphan og Asaja til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Thikvas Søn, Harhas Søn, som forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel); og de talede til hende. 15 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig: 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste; 17 fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes. 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt: 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren. 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage. 1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham. 2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus. 3 Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt. 4 Og Kongen bød Hilkia, den Ypperstepræst, og Præsterne af det andet (Skifte) og Vogterne ved Dørtærskelen, at de skulde udføre af Herrens Tempel alle de Redskaber, som vare gjorte til Baal og til Lunden og til al Himmelens Hær; og han opbrændte dem udenfor Jerusalem paa Kidrons Marker, og Støvet af dem lod han bære til Bethel. 5 Og han afskaffede de afgudiske Præster, som Judæ Konger havde sat, og (som) havde gjort Røgelse paa de Høie i Judæ Stæder og de (Steder), som laae omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Planeterne og for al Himmelens Hær. 6 Og han lod udføre Lunden af Herrens Huus udenfor Jerusalem til Kidrons Bæk, og opbrændte den ved Kidrons Bæk, og stødte den smaa til Støv; og han kastede dens Støv paa Folkets Børns Grave. 7 Og han nedbrød de Skjørlevneres Huse, som vare i Herrens Huus, der, hvor Qvinderne vævede Huse til Lunden. 8 Og han lod komme alle Præsterne af Judæ Stæder, og besmittede de Høie, der, hvor Præsterne gjorde Røgelse, fra Geba indtil Beershaba, og nedbrød de Høie i Portene, som vare ved Josvas, Stadsfyrstens, Ports Dør, som var paa dens venstre Side, (som gaaer) til Stadens Port. 9 Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre. 10 Og han besmittede Tophet, som var i Hinnoms Børns Dal, at ikke Nogen skulde lade sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden til Molech. 11 Og han afskaffede de Heste, som Judæ Konger havde sat til Solen i Herrens Huses Indgang ved Nethan-Melechs, Kammertjenerens, Kammer, som var paa (det Sted, kaldet) Parvarim; og han opbrændte Solens Vogne med Ild. 12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk. 13 Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen. 14 Og han sønderbrød Støtterne og udryddede Lundene, og opfyldte deres Sted med Menneskens Been. 15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden. 16 Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord. 17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel. 18 Og han sagde: Lader ham hvile, Ingen flytte hans Been; og de reddede hans Been tilligemed Prophetens Been, som kom fra Samaria. 19 Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel. 20 Og han slagtede alle de Høies Præster, som der vare, paa Alterne, og opbrændte Menneskens Been paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem. 21 Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saasom der er skrevet i denne Pagtes Bog. 22 Thi der var ikke holdt som denne Paaske fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og i alle Israels Kongers og Judæ Kongers Dage. 23 Men i Kong Josias attende Aar blev denne Paaske holdt for Herren i Jerusalem. 24 Ogsaa Spaaqvinderne og Tegnsudlæggerne og Billederne og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve seede i Judæ Land og i Jerusalem, borttog Josias for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bogen, hvilken Hilkia, Præsten, fandt i Herrens Huus. 25 Og der var ingen Konge som han før ham, der vendte sig om til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue, efter al Mose Lov, og der opstod ei Nogen efter ham som han. 26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Grumhed, som hans Vrede var optændt med mod Juda for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med. 27 Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, som er Jerusalem, og det Huus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der. 28 Men det Øvrige af Josias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? 29 I hans Dage drog Pharao-Necho, Kongen af Ægypten, op mod Kongen af Assyrien til den Flod Phrat, og Kong Josias drog hen for at møde ham; men han dræbte ham i Megiddo, der han havde seet ham. 30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.
2 Kong 24:3-4 : 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde, 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.
1 Krøn 3:13-15 : 13 Hans Søn var Achas, hans Søn var Ezechias, hans Søn var Manasse. 14 Hans Søn var Amon, hans Søn var Josias. 15 Og Josias Sønner vare: Den Førstefødte, Johanan; den anden, Jojakim; den tredie, Zedekias; den fjerde, Sallum.
2 Krøn 32:33-35:27 : 33 Og Ezechias laae med sine Fædre, og de begrove ham ovenfor Davids Børns Grave, og ganske Juda og Jerusalems Indbyggere gjorde ham Ære i hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted. 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. 5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde. 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham. 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. 8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose. 9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa. 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel. 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud. 14 Og derefter byggede han den yderste Muur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hvor man gaaer til Fiskeporten og gaaer omkring til Ophel, og gjorde den saare høi; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judæ faste Stæder. 15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden. 16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud. 17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud. 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler. 20 Og Manasse laae med sine Fædre, og de begrove ham i hans Huus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted. 21 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to Aar i Jerusalem. 22 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort; og til alle de udskaarne (Billeder), som Manasse, hans Fader, havde gjort, offrede Amon og tjente dem. 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig. 24 Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Huus. 25 Men Folket i Landet slog alle dem (ihjel), som gjorde det Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted. 1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side. 3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder). 4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem. 5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem; 6 tilmed udi Manasse Stæder og Ephraim og Simeon, ja indtil Naphthali, i deres ødelagte (Stæder) omkring. 7 Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem. 8 Og i sit Riges attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Saphan, Azalias Søn, og Maaseja, Stadens Fyrste, og Joah, Joachas Søn, Secretæren, til at færdige Herrens sin Guds Huus. 9 Og de kom til Hilkia, den Ypperstepræst, og gave (ham) Pengene, som vare førte til Guds Huus, hvilke Leviterne, som toge vare paa Dørtærskelen, havde sanket af Manasse og Ephraims Haand og af alle Overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin; og de vare komne tilbage til Jerusalem. 10 Og de gave dem i deres Haand, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og (disse) gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, som arbeidede paa Herrens Huus til at forbedre og at færdige Huset. 11 Thi de gave Tømmermændene og Bygningsmændene dem til at kjøbe hugne Stene og Træ til at føie tilsammen med og til at beklæde Husene, som Judæ Konger havde fordærvet. 12 Og Mændene arbeidede troligen paa Gjerningen, og de Beskikkede over dem vare: Jahath og Obadja, Leviterne af Merari Børn, og Sacharia og Mesullam af Kahathiternes Børn, til at byde, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter. 13 (De vare) og over (dem, som bare) Byrder, og de havde at byde over hver den, som gjorde Gjerningen i allehaande Tjeneste; thi af Leviterne vare Skrivere og Fogeder og Portnere. 14 Og der de udtoge Pengene, som vare indførte i Herrens Huus, fandt Hilkia, Præsten, Herrens Lovbog, (som var given) formedelst Mose. 15 Og Hilkia svarede og sagde til Saphan, Cantsleren: Jeg haver fundet Lovbogen i Herrens Huus; og Hilkia gav Saphan Bogen. 16 Og Saphan førte Bogen til Kongen, fremdeles førte han og Kongen Svar tilbage, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gjøre de. 17 Og de have samlet Pengene, som fandtes i Herrens Huus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede (over Arbeidet), og i deres Haand, som gjøre Gjerningen. 18 Og Saphan, Cantsleren, gav Kongen tilkjende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste i den for Kongens Ansigt. 19 Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder. 20 Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Saphans Søn, og Abdon, Michas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: 21 Gaaer, adspørger Herren for mig og for det Overblevne i Israel og i Juda om Bogens Ord, som er funden; thi Herrens Hastighed er stor, som er udøst over os, fordi vore Fædre have ikke holdt Herrens Ord, at gjøre efter alt det, som skrevet er i denne Bog. 22 Da gik Hilkia og de, som vare Kongens, til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Takhaths, Hasras Søns, Søn, der forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel), og de talede Saadant med hende. 23 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig: 24 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judæ Konge, 25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes. 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte: 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren. 28 See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen. 29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem. 30 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus. 31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog. 32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt. 33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud. 1 Og Josias holdt Paaske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Paaskelam paa den fjortende Dag i den første Maaned. 2 Og han beskikkede Præsterne til deres Varetægter og befæstede dem i (deres) Tjeneste i Herrens Huus. 3 Og han sagde til Leviterne, som underviste al Israel om de hellige Ting for Herren: Sætter den hellige Ark i Huset, som Salomo, Davids Søn, Israels Konge, byggede; I have ingen Byrde (at bære) paa Skuldre; tjener nu Herren eders Gud og hans Folk Israel. 4 Og bereder eder efter eders Fædres Huus, efter eders Skifter, som det er skrevet af David, Israels Konge, og skrevet af Salomo, hans Søn. 5 Og staaer i Helligdommen efter Fædrenes Huses Afdelinger for eders Brødre, (som ere) Folkets Børn, og (efter hver) Faders Huses Skifte iblandt Leviterne. 6 Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose. 7 Og Josias gav for Folkets Børn Smaaqvæg, Lam og Kid, altsammen til Paaske for alle dem, som bleve fundne, efter Tallet tredive tusinde, og tre tusinde Øxne; disse (bleve givne) af Kongens Gods. 8 Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig (Gave) til Folket, til Præsterne og til Leviterne; (nemlig) Hilkia og Sacharia og Jehiel, Fyrster i Guds Huus, de gave Præsterne (Smaaqvæg) til Paaske to tusinde og sex hundrede, og Øxne tre hundrede. 9 Men Chananja og Semaja og Nethaneel, hans Brødre, og Hasabja, og Jeiel, og Josabad, Leviternes Øverster, de gave til Paaske (Smaaqvæg) fem tusinde, og Øxne fem hundrede. 10 Saa blev Tjenesten beredt; og Præsterne stode paa deres Sted, og Leviterne i deres Skifter, efter Kongens Befaling. 11 Siden slagtede de Paaskelam, og Præsterne stænkede (Blodet) af deres Hænder, og Leviterne flaaede (dem). 12 Og de borttoge Brændofferet (deraf), at de kunde give det iblandt (deres) Fædres Huses Afdelinger til Folkets Børn, at offre til Herren, som er skrevet i Mose Bog; og saa (gjorde de) med Øxnene. 13 Og de kogte Paaskelam ved Ilden, som Skik var; men det, som var helliggjort, kogte de i Gryder og i Kjedler og i Pander, og de sendte det hasteligen til alle Folkets Børn. 14 Og derefter tilberedte de for sig og for Præsterne; thi Præsterne, Arons Børn, (havde at skaffe) med at offre Brændofferet og Fedmen indtil Natten; derfor tilberedte Leviterne for sig og for Præsterne, Arons Børn. 15 Og Sangerne, Asaphs Børn, (stode) paa deres Sted efter Davids Bud og Asaphs og Hemans og Jeduthuns, Kongens Seeres, (Bud), og Portnerne ved hver Port; de maatte ikke vige fra deres Tjeneste, thi deres Brødre, Leviterne, tilberedte for dem. 16 Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling. 17 Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage. 18 Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem. 19 I det attende Josias Riges Aar blev denne Paaske holdt. 20 Efter alt dette, da Josias havde tilberedt Huset, drog Necho, Kongen af Ægypten, op at stride i Carchemis ved Phrat; og Josias drog ud imod ham. 21 Da sendte han Bud til ham og lod sige: Hvad haver jeg at gjøre med dig, Judæ Konge? (hvad) dig (angaaer, saa kommer jeg) ikke imod dig paa denne Dag, men imod det Huus, som har Krig imod mig, og Gud haver sagt, at jeg skulde haste; hold op, dig (til Bedste), fra Gud, som er med mig, at han ikke fordærver dig. 22 Dog vendte Josias ikke sit Ansigt omkring fra ham, men forklædte sig til at stride mod ham, og lød ikke Nechos Ord af Guds Mund, men kom at stride i Megiddos Dal. 23 Og Skytterne skjøde Kong Josias; da sagde Kongen til sine Tjenere: Fører mig, over, thi jeg er svarligen saaret. 24 Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias. 25 Og Jeremias klagede en (klagelig Sang) over Josias, iligemaade talede alle Sangerne og Sangerskerne i deres klagelige Sange om Josias indtil denne Dag, og de gjorde en Skik deraf i Israel; og see, de ere skrevne iblandt de klagelige Sange. 26 Men det Øvrige af Josias Handeler og hans Miskundheder, efter som skrevet er i Herrens Lov, 27 ja hans Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog.
Jer 1:2-3 : 2 til hvem Herrens Ord skede i Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Dage, i hans Riges trettende Aar, 3 og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.