Verse 7
Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene at blive bønhørte, naar de bruge mange Ord.
Referenced Verses
- Fork 5:2-3 : 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst. 3 Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke at betale det, thi (han haver) ingen Lyst til Daarer; hvad du lover, det betal.
- Fork 5:7 : 7 Dersom du seer, at en Arm fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed bortrives i et Landskab, da forundre dig ikke over den Villie; thi der er en Høi over den Høie, som tager vare (derpaa), ja, den Høieste er over dem.
- 1 Kong 18:26-29 : 26 Og de toge Studen, som han gav dem, og lavede til, og kaldte paa Baals Navn fra Morgenen og indtil Middagen og sagde: O Baal! bønhør os! men der var ingen Røst og ei Nogen, som svarede; og de haltede mod Alteret, som man havde gjort. 27 Og det skede om Middagen, da bespottede Elias dem og sagde: Raaber med høi Røst, eftersom han er en Gud, thi (han har) en Samtale, eller har at skaffe, eller er paa Veien, (eller) maaskee han sover, at han kan opvaagne. 28 Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig. 29 Og det skede, der Middagen var gaaen forbi, at de propheterede, indtil man skulde offre Madofferet; og der var ingen Røst, og Ingen, som svarede, og ingen Agtsomhed.
- Matt 26:44 : 44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.
- 1 Kong 8:26-54 : 26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader. 27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget. 28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag, 29 at dine Øine skulle være aabnede over dette Huus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du haver sagt: Mit Navn skal være der; til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted, 30 og at du ville høre din Tjeners og dit Folks Israels ydmyge Begjæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du ville høre paa det Sted, hvor du boer i Himmelen, og ville høre og forlade! 31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus, 32 da ville du høre i Himmelen og gjøre og dømme dine Tjenere, at fordømme den Ugudelige, at føre hans Vei paa hans Hoved, og retfærdiggjøre den Retfærdige, at give ham efter hans Retfærdighed! 33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig til dig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade til dig i dette Huus, 34 da ville du høre i Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem tilbage i det Land, som du haver givet deres Fædre! 35 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synder, naar du plager dem, 36 da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks Israels Synd, at du viser dem den gode Vei, paa hvilken de skulle vandre, og giver Regn over dit Land, som du haver givet dit Folk til Arv! 37 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pestilentse, naar der vorder Tørke, brændt Korn, Græshopper, Kornorme, naar hans Fjende ængster ham i hans Portes Land, (naar der vorder) allehaande Plage, allehaande Sygdom, — 38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus, 39 (den) ville du (da) høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og forlade og gjøre og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte, thi du, du alene kjender alle Menneskens Børns Hjerte; 40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre. 41 Ja ogsaa (anlangende) den Fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langt fraliggende Land for dit Navns Skyld; 42 — thi de skulle høre om dit store Navn og din den stærke Haand og din udrakte Arm — og (Nogen) kommer og beder (vendt) imod dette Huus, 43 da ville du, du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden kunne kjende dit Navn, at frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn. 44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til Herren imod Veien til den Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn, 45 da ville du høre i Himmelen deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret! 46 Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for Fjendens Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne i Fjendens Land, langt borte eller nær hos, 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige, 48 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og bede til dig imod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, til Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg haver bygget dit Navn, 49 da ville du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret, 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem; 51 thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt udaf den Jernovn; 52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig. 53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre! 54 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren al denne Bøn og ydmyge Begjæring, da stod han op fra (at ligge) for Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, og hans Hænder vare udbredte imod Himmelen.
- Matt 26:39 : 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
- Matt 26:42 : 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!
- Dan 9:18-19 : 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
- Matt 6:32 : 32 thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
- Matt 18:17 : 17 Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.
- Apg 19:34 : 34 Men der de fik at vide, at han var en Jøde, opstod et eenstemmigt Skrig af Alle, idet de raabte henved to Timer: Stor er de Ephesers Diana!