Verse 10
De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.
Referenced Verses
- 5 Mos 9:29 : 29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
- 2 Mos 32:11 : 11 Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
- 2 Mos 6:1 : 1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.
- 2 Mos 13:9 : 9 Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øine, at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
- 2 Mos 15:13 : 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
- 5 Mos 15:15 : 15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
- Sal 74:2 : 2 Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
- Sal 136:12 : 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
- Jes 63:16-19 : 16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed. 17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld! 18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom. 19 Vi ere blevne (ligesom) de, som du ikke regjerede over fra gammel (Tid), og som ikke vare kaldte efter dit Navn; gid du vilde sønderrive Himlene! (gid) du vilde fare ned, at Bjergene kunde bortflyde for dit Ansigt!
- Jes 64:9 : 9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
- Dan 9:15-27 : 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen. 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os. 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld! 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn. 20 Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld, 21 ja, der jeg endnu talede i Bønnen, da kom den Mand Gabriel, hvilken jeg havde seet tilforn i et Syn, hasteligen flyvende, (og) rørte ved mig ved Aftens Madoffers Tid. 22 Og han underviste og talede med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen til at undervise dig med Forstand. 23 I Begyndelsen paa dine (ydmyge) Begjæringer udgik et Ord, og jeg, jeg er kommen at kundgjøre (dig det), thi du er (meget) elskelig; derfor forstaa Ordet, og giv Agt paa Synet! 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.