Verse 13

da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.

Referenced Verses

  • Neh 4:17-18 : 17 De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet. 18 Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder, og byggede (saa); og den, som blæste i Trompeten, var hos mig.
  • Sal 112:5 : 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
  • Høys 3:7-8 : 7 See, hans, Salomos, Seng; der staae tredsindstyve Vældige trindt omkring den af de Vældige i Israel. 8 De have alle taget fat paa Sværd, ere udlærte til Krig; hver haver sit Sværd over sin Lænd for Frygts Skyld om Nætterne.
  • Matt 10:16 : 16 See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.
  • 1 Kor 14:20 : 20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.
  • Ef 6:11-20 : 11 Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb. 12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskapens aandelige Hær under Himmelen. 13 Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt. 14 Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed og iførte Retfærdighedens Pantser, 15 Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium, 16 saa I fremfor alle Ting gribe Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile; 17 og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord, 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige, 19 ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangelii Hemmelighed, 20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.
  • 1 Mos 32:13-20 : 13 Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde ved Haanden, til en Skjenk til sin Broder Esau: 14 To hundrede Gjeder og tyve Bukke, to hundrede Faar og tyve Vædere, 15 Kameler, som gave at die, og deres Føl, tredive; Køer fyrretyve og Øxne ti, Aseninder tyve og ti Føl. 16 Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord. 17 Saa befoel han den Første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig, og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du reise hen, og hvem høre disse til, som (du driver) for dig? 18 da skal du sige: Jeg (tilhører) din Tjener Jakob, det er en Skjenk, sendt til min Herre, til Esau; og see, han (kommer) ogsaa efter os. 19 Og han befoel den Anden ligesaa, og den Tredie, og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Efter denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham. 20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.
  • 2 Krøn 32:2-8 : 2 Der Ezechias saae, at Senacherib kom, og at hans Ansigt (var vendt) til (at føre) Krig imod Jerusalem, 3 da raadførte han sig med sine Øverster og sine Vældige om at tilstoppe Vandet af Kilderne, som vare udenfor Staden; og de hjalp ham. 4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød (langs) midt i Landet, og sagde: Hvorfor skulde Kongen af Assyrien komme og finde meget Vand? 5 Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde. 6 Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Gaden ved Stadens Port, og talede kjærligen med dem og sagde: 7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ei heller for al den Hob, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham. 8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord.