Verse 110

De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.

Referenced Verses

  • Sal 140:5 : 5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
  • Sal 141:9 : 9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
  • Ordsp 1:11-12 : 11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag, 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
  • Jer 18:22 : 22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
  • Sal 10:8-9 : 8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage. 9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn. 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage. 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed. 12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige. 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det). 14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper. 15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere). 16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land. 17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa), 18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
  • Sal 119:10 : 10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
  • Sal 119:85 : 85 De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.
  • Sal 119:95 : 95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
  • Sal 124:6-7 : 6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder! 7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
  • Sal 119:21 : 21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
  • Sal 119:51 : 51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
  • Dan 6:10 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
  • Luk 20:19-26 : 19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem. 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt. 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? 24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens. 25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er. 26 Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
  • Sal 119:87 : 87 De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.