Verse 17

Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

Referenced Verses

• Sal 35:15 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
• Sal 38:6 : 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
• Sal 77:2-3 : 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig. 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
• Jes 53:3-5 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
• Mika 4:6-7 : 6 Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg sanke hende, som halter, og samle hende, som er fordreven, og den, jeg haver handlet ilde med. 7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
• Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?