Verse 1

For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,

Referenced Verses

  • 1 Krøn 22:12-13 : 12 Visseligen, Herren skal give dig Klogskab og Forstand, og give dig Befaling over Israel, og (det), for at (du skal) holde Herrens din Guds Lov. 13 Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
  • 1 Krøn 29:19 : 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
  • 2 Krøn 1:10 : 10 Giv mig nu Viisdom og Kundskab, at jeg kan gaae ud og gaae ind for dette Folk; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit store Folk?
  • Sal 127:1 : 1 Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
  • Jes 11:2 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand.
  • Jer 23:5-6 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden. 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
  • Joh 3:34 : 34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal.
  • Hebr 1:8-9 : 8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir. 9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
  • 1 Kong 1:39-2:4 : 39 Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve! 40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig. 41 Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt? 42 Der han endnu talede, see, da kom Jonathan, Abjathars, Præstens, Søn; og Adonja sagde: Kom, thi du er en duelig Mand og fører et godt Budskab. 43 Og Jonathan svarede og sagde til Adonja: Ja, vor Herre, Kong David, haver gjort Salomo til Konge. 44 Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi med ham; og de lode ham ride paa Kongens Muulæselinde. 45 Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, salvede ham til Konge i Gihon, og de droge derfra glade op, saa at Staden er oprørt (derved); det er det Skrig, som I have hørt. 46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne. 47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen. 48 Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)! 49 Da bleve Alle forfærdede og stode op, som vare indbudne af Adonja; og de gik hver sin Vei. 50 Og Adonja frygtede for Salomos Ansigt, og han stod op og gik bort, og holdt fast ved Alterets Horn. 51 Og det blev Salomo kundgjort og sagt: See, Adonja frygter for Kong Salomo, og see, han holder fast ved Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd. 52 Og Salomo sagde: Dersom han vil være en redelig Mand, skal der ikke falde (eet) af hans Haar paa Jorden; men om der bliver fundet Ondt med ham, da skal han døe. 53 Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus. 1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde: 2 Jeg gaaer bort ad al Jordens Vei; saa vær frimodig og vær en Mand. 3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til; 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.