Verse 8

Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!

Referenced Verses

  • Rut 1:5 : 5 Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Chiljon, og Qvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
  • Rut 2:20 : 20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
  • Luk 14:25-33 : 25 Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: 26 Dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel. 27 Og hvo, som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel. 28 Thi hvo iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først og beregner Bekostningen, om han haver, hvad der hører til at fuldføre det med? 29 at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ikke kan fuldende det, alle de, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige: 30 Dette Menneske begyndte at bygge, og kunde ikke fuldføre det. 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? 32 Men kan han det ikke, udskikker han Sendebud, medens hiin endnu er langt borte, og handler om Fred. 33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
  • Ef 5:22 : 22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
  • Ef 6:2-3 : 2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, — 3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
  • Fil 4:18-19 : 18 Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra eder, en god Lugt, et antaget Offer, velbehageligt for Gud. 19 Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
  • Kol 3:18 : 18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
  • Kol 3:24 : 24 vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
  • 2 Tim 1:16-18 : 16 Herren give Onesiphori Huus Barmhjertighed! thi han haver ofte vederqvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke; 17 men der han var i Rom, søgte han saare flittigen efter mig og fandt mig. 18 Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.
  • Jos 24:15-28 : 15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder idag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre tjente, som vare paa hiin Side Floden, eller de Amoriters Guder, i hvis Land I boe; men jeg og mit Huus, vi ville tjene Herren. 16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren, til at tjene andre Guder. 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem. 18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud. 19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en saare hellig Gud; han er en nidkjær Gud, han skal ikke bære (over med) eders Overtrædelse og eders Synder. 20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gjøre eder Ondt og fortære eder, efterat han har gjort eder Godt. 21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde, men vi ville tjene Herren. 22 Da sagde Josva til Folket: I ere Vidner imod eder, at I, I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: (Vi ere) Vidner. 23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud. 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem. 26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Steen og lod reise den der op under Egen, som var ved Herrens Helligdom. 27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud. 28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.