1 Korinterbrev 14:11
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler, blir som en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler, blir som en fremmed for meg.
Hvis jeg derfor ikke kjenner meningen i språket, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, en fremmed for meg.
Hvis jeg da ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
Om jeg da ikke kjenner lydens betydning, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler vil være en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med stemmen, vil jeg bli ansett som en barbar for den som taler, og han som taler, vil være en barbar for meg.
Hvis jeg ikke forstår betydningen av stemmen, vil jeg bli oppfattet som en utlending av den som taler, og den som taler vil bli oppfattet som en utlending av meg.
Derfor, hvis jeg ikke forstår betydningen av stemmen, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler, vil være en fremmed for meg.
Hvis jeg ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke vet betydningen av stemmen, vil jeg være en barbar for den som taler, og den som taler vil være en barbar for meg.
Hvis jeg da ikke skjønner betydningen av lyden, vil jeg være som en fremmed for den som taler, og den som taler, som en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med stemmen, vil jeg være som en utlending for den som taler, og han som taler, vil være som en utlending for meg.
Derfor, om jeg ikke forstår meningen med en tale, fremstår den for meg som et fremmed språk, og den som taler, blir for meg en fremmed.
Men hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, vil jeg være som en utlending for den som snakker, og den som snakker, blir en utlending for meg.
Men hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, vil jeg være som en utlending for den som snakker, og den som snakker, blir en utlending for meg.
Hvis jeg derfor ikke kjenner språkets uttrykk, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, vil være en utlending for meg.
If I do not understand the meaning of what someone is saying, I will be a foreigner to the speaker, and the speaker will be a foreigner to me.
Derfor, hvis jeg ikke forstår meningen av lyden, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler vil være en fremmed for meg.
Dersom jeg da ikke kjender Sprogets Betydning, bliver jeg en Udlænding for den, som taler, og den, som taler, bliver for mig en Udlænding.
Therefore if I know not the meaning of the voice, I shall be unto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh shall be a barbarian unto me.
Men hvis jeg ikke forstår betydningen av språket, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, vil være som en utlending for meg.
Therefore, if I do not know the meaning of the voice, I shall be to him who speaks a foreigner, and he who speaks shall be a foreigner to me.
Hvis jeg da ikke kjenner meningen av lyden, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, en utlending for meg.
Hvis jeg ikke kjenner betydningen av stemmen, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler blir en fremmed for meg.
Hvis jeg da ikke kjenner språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler blir som en fremmed for meg.
Men vet jeg ikke betydningen av språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og han som en fremmed for meg.
If I knowe not what the voyce meaneth I shalbe vnto him that speaketh an alient: and and he that speaketh shalbe an alient vnto me
Yf I knowe not now what ye voyce meaneth, I shalbe an aleaunt vnto him that speaketh: & he that speaketh, shalbe an aleaut vnto me.
Except I know then the power of ye voyce, I shall be vnto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh, shalbe a barbarian vnto me.
If I knowe not what the voyce meaneth, I shalbe lyke vnto hym that speaketh, an aliaunt: and he that speaketh, shalbe an aliaunt vnto me.
Therefore if I know not the meaning of the voice, I shall be unto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh [shall be] a barbarian unto me.
If then I don't know the meaning of the sound, I would be to him who speaks a foreigner, and he who speaks would be a foreigner to me.
if, then, I do not know the power of the voice, I shall be to him who is speaking a foreigner, and he who is speaking, is to me a foreigner;
If then I know not the meaning of the voice, I shall be to him that speaketh a barbarian, and he that speaketh will be a barbarian unto me.
If then I know not the meaning of the voice, I shall be to him that speaketh a barbarian, and he that speaketh will be a barbarian unto me.
But if the sense of the voice is not clear to me, I am like a man from a strange country to him who is talking, and he will be the same to me.
If then I don't know the meaning of the sound, I would be to him who speaks a foreigner, and he who speaks would be a foreigner to me.
If then I do not know the meaning of a language, I will be a foreigner to the speaker and the speaker a foreigner to me.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Søk kjærligheten, og vær ivrige etter de åndelige gaver, men mest etter å profetere.
2For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham; i ånden taler han hemmeligheter.
3Men den som profeterer, taler til mennesker til oppbyggelse, formaning og trøst.
4Den som taler i tunger, bygger opp seg selv; men den som profeterer, bygger opp menigheten.
5Jeg skulle ønske at dere alle talte i tunger, men enda mer at dere profeterte. For større er den som profeterer enn den som taler i tunger, med mindre han også tyder, så menigheten kan bli bygget opp.
6Men, brødre, om jeg kommer til dere og taler i tunger, hva gagn har dere av det, dersom jeg ikke også taler til dere ved en åpenbaring, eller kunnskap, eller profeti, eller lære?
7Selv livløse ting som gir lyd, enten det er fløyte eller harpe, hvis de ikke gir forskjell i tonene, hvordan kan en da vite hva som spilles på fløyten eller harpen?
8For om basunen gir en uklar lyd, hvem vil da gjøre seg klar til kamp?
9Slik også dere: Dersom dere ikke med tungen uttaler ord som er lette å forstå, hvordan skal det da bli kjent hva som blir sagt? Dere vil jo tale ut i luften.
10Det fins nok mange slags språk i verden, og ikke ett av dem er uten betydning.
12Slik også dere: siden dere er ivrige etter åndelige gaver, søk å utmerke dere i det som tjener til menighetens oppbyggelse.
13Derfor, den som taler i tunger, skal be om å kunne tyde.
14For hvis jeg ber i tunger, ber min ånd, men forstanden bærer ingen frukt.
15Hva så? Jeg vil be i ånden, og jeg vil også be med forstanden. Jeg vil synge i ånden, og jeg vil også synge med forstanden.
16Ellers, når du velsigner i ånden, hvordan skal den ukyndige kunne si Amen til din takkebønn, siden han ikke forstår hva du sier?
17For du takker riktignok godt, men den andre blir ikke bygget opp.
18Jeg takker min Gud: Jeg taler mer i tunger enn dere alle.
19Men i menigheten vil jeg heller tale fem ord med forstanden, så jeg også kan undervise andre, enn ti tusen ord i tunger.
20Brødre, vær ikke barn i forstanden; når det gjelder ondskap, vær som spedbarn, men i forstanden vær voksne.
21I loven står det skrevet: Ved folk med andre tunger og andre lepper vil jeg tale til dette folket, og likevel vil de ikke høre på meg, sier Herren.
22Derfor er tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetisk tale er ikke for de vantro, men for dem som tror.
23Hvis derfor hele menigheten kommer sammen på ett sted og alle taler i tunger, og det kommer inn ukyndige eller vantro, vil de ikke si at dere er gale?
24Men hvis alle profeterer, og det kommer inn en som ikke tror, eller en ukyndig, blir han overbevist av alle, han blir dømt av alle,
1Om jeg taler med både menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, er jeg bare drønnende malm eller en klingende cymbal.
2Om jeg har profetisk gave og kjenner alle mysterier og all kunnskap, og om jeg har all tro så jeg kan flytte fjell, men ikke har kjærlighet, er jeg ingenting.
3Om jeg gir bort alt jeg eier for å gi mat til de fattige, og om jeg overgir kroppen min til å bli brent, men ikke har kjærlighet, gagner det meg ingenting.
26Hva så, brødre? Når dere kommer sammen, har den ene en salme, en annen en lære, en har tungetale, en har en åpenbaring, en har en tydning. La alt skje til oppbyggelse.
27Om noen taler i tunger, så la det være to, eller i høyden tre, og én om gangen, og la én tyde.
28Men er det ikke noen som kan tyde, skal han tie i menigheten og tale til seg selv og til Gud.
1Når det gjelder de åndelige gavene, søsken, vil jeg ikke at dere skal være uvitende.
38Men hvis noen ikke vil vite av det, får han være uvitende.
39Derfor, brødre, legg vinn på å profetere, og forby ikke å tale i tunger.
14Jeg står i gjeld både til grekere og til barbarer, både til vise og til uvise.
11Ja, med stammende lepper og et fremmed språk skal han tale til dette folket,
6Men om jeg er enkel i tale, er jeg ikke det i kunnskap; for i alle henseender er vi blitt gjort tydelig kjent for dere.
14For kroppen er ikke ett lem, men mange.
15Om foten sier: Fordi jeg ikke er hånd, hører jeg ikke med til kroppen, så hører den likevel med til kroppen.
16Og om øret sier: Fordi jeg ikke er øye, hører jeg ikke med til kroppen, så hører det likevel med til kroppen.
17Om hele kroppen var et øye, hvor ble det da av hørselen? Om det hele var hørsel, hvor ble det da av luktesansen?
21Men som det står skrevet: De som det ikke er talt til om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.
16Jeg sier igjen: La ingen mene at jeg er en dåre; men om ikke annet, så ta imot meg som en dåre, så jeg også kan få rose meg litt.
17Det jeg sier, sier jeg ikke som fra Herren, men som i dårskap, i denne selvtilliten ved å rose meg.
14Men det naturlige mennesket tar ikke imot det som hører Guds Ånd til; for det er dårskap for ham, og han kan ikke kjenne det, fordi det bedømmes åndelig.
17For Kristus sendte meg ikke for å døpe, men for å forkynne evangeliet — ikke med kløktige ord, så Kristi kors ikke skal tømmes for kraft.
30Har alle gaver til helbredelser? Taler alle i tungemål? Tyder alle?
11Enten det nå er jeg eller de andre: Slik forkynner vi, og slik kom dere til tro.
10Til en annen kraft til å gjøre under, til en annen profeti, til en annen evnen til å skjelne ånder, til en annen ulike slags tungemål, til en annen tydning av tungemål.
2Og om noen mener at han vet noe, vet han ennå ikke slik han burde vite.
19Hvis alt var ett lem, hvor ble det da av kroppen?
4For når en sier: Jeg holder meg til Paulus, og en annen: Jeg holder meg til Apollos—er dere ikke kjødelige?