1 Korinterbrev 14:22
Så er altså tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetien er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Så er altså tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetien er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetisk tale er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; profetien derimot er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tungene til et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro. Men profetien er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tungemål et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror; men profeti tjener ikke for dem som ikke tror, men for dem som tror.
Derfor er tunger et tegn, ikke for de troende, men for de som ikke tror; men profeti er ikke for de som ikke tror, men for de troende.
Derfor er tunger et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror; men profeti tjener for dem som tror.
Derfor er de fremmede språk et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; mens profetien er et tegn, ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tunger til tegn, ikke for de troende, men for de vantro: men profetien er ikke for de vantro, men for de troende.
Så er da tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; mens profeti er ikke for de vantro, men for de troende.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetisk tale er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor er tunger et tegn – ikke for de troende, men for dem som ikke tror; mens profeti ikke tjener de vantro, men de som tror.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror. Profetien, derimot, er ikke for dem som er vantro, men for de troende.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror. Profetien, derimot, er ikke for dem som er vantro, men for de troende.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de vantro, mens profeti er ikke for de vantro, men for de troende.
Thus, tongues are a sign, not for believers but for unbelievers, while prophecy is a sign, not for unbelievers but for believers.
Dermed er språk et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; mens profeti er ikke for de vantro, men for dem som tror.
Derfor ere de (fremmede) Tungemaal til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men Prophetien (er et Tegn), ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to them that believe not: but prophesying serveth not for them that believe not, but for them which believe.
Derfor er tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror; men profetisk tale er ikke for dem som ikke tror, men for dem som tror.
Therefore, tongues are for a sign, not to those who believe, but to those who do not believe; but prophesying is not for unbelievers, but for those who believe.
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to them that believe not: but prophesying serveth not for them that believe not, but for them which believe.
Derfor er andre språk et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende; men profetien er et tegn, ikke for de ikke-troende, men for de troende.
Så tunger er til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; mens profetien ikke er for de vantro, men for de troende.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de vantro. Profetien er imidlertid et tegn, ikke for de vantro, men for de troende.
Derfor er tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for dem som ikke tror. Profetien er derimot ikke for dem som ikke tror, men for dem som tror.
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to the unbelieving: but prophesying [is for a sign], not to the unbelieving, but to them that believe.
Wherfore tonges are for a signe not to them that beleve: but to them that beleve not. Contrary wyse prophesyinge serveth not for them that beleve not: but for them which beleve.
Therfore are tunges for a token, not to the that beleue, but to them that beleue not. Contrary wyse, prophecienge, not to them that beleue not, but to them which beleue.
Wherefore strange tongues are for a signe, not to them that beleeue, but to them that beleeue not: but prophecying serueth not for them that beleeue not, but for them which beleeue.
Wherfore, tongues are for a signe, not to them that beleue, but to them that beleue not: But prophesiyng serueth not for them that beleue not, but for them which beleue.
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to them that believe not: but prophesying [serveth] not for them that believe not, but for them which believe.
Therefore other languages are for a sign, not to those who believe, but to the unbelieving; but prophesying is for a sign, not to the unbelieving, but to those who believe.
so that the tongues are for a sign, not to the believing, but to the unbelieving; and the prophesy `is' not for the unbelieving, but for the believing,
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to the unbelieving: but prophesying `is for a sign', not to the unbelieving, but to them that believe.
Wherefore tongues are for a sign, not to them that believe, but to the unbelieving: but prophesying [is for a sign], not to the unbelieving, but to them that believe.
For this reason tongues are for a sign, not to those who have faith, but to those who have not: but the prophet's word is for those who have faith, and not for the rest who have not.
Therefore other languages are for a sign, not to those who believe, but to the unbelieving; but prophesying is for a sign, not to the unbelieving, but to those who believe.
So then, tongues are a sign not for believers but for unbelievers. Prophecy, however, is not for unbelievers but for believers.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Dersom derfor hele menigheten kommer sammen og alle taler i tunger, og det så kommer inn utenforstående eller vantro, vil de ikke si at dere er gale?
24Men hvis alle taler profetisk, og det kommer inn en vantro eller en utenforstående, blir han overbevist av alle og gransket av alle.
9Slik er det også med dere: Hvis dere med tungen ikke bruker tydelige ord, hvordan skal det som blir sagt, forstås? Dere vil jo tale ut i luften.
10Det finnes, om så er, mange slags språk i verden, og ikke ett av dem er uten mening.
11Hvis jeg da ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
12Slik er det også med dere: Siden dere er ivrige etter åndsgaver, søk å få dem i rikt mål til menighetens oppbyggelse.
13Derfor skal den som taler i tunger, be om å kunne tyde.
14For dersom jeg ber i tunger, da ber min ånd, men min forstand er uten frukt.
15Hva så? Jeg vil be med ånden, men jeg vil også be med forstanden. Jeg vil synge lovsang med ånden, men jeg vil også synge med forstanden.
16For hvis du velsigner med ånden, hvordan skal da den utenforstående si amen til din takkebønn, siden han ikke vet hva du sier?
17Du takker nok godt, men den andre blir ikke bygd opp.
18Jeg takker min Gud: Jeg taler mer i tunger enn dere alle,
19men i menigheten vil jeg heller tale fem ord med min forstand for å undervise andre enn ti tusen ord i tunger.
20Søsken, vær ikke barn i forstanden; vær heller spedbarn når det gjelder ondskap, men i forstanden må dere være voksne.
21I loven står det skrevet: Ved folk med andre språk og med fremmede lepper vil jeg tale til dette folket, og heller ikke da vil de høre på meg, sier Herren.
1Jag etter kjærligheten, søk ivrig åndsgavene, men helst at dere taler profetisk.
2For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår det, i Ånden taler han hemmeligheter.
3Men den som taler profetisk, taler til mennesker til oppbyggelse, oppmuntring og trøst.
4Den som taler i tunger, bygger opp seg selv; men den som taler profetisk, bygger opp menigheten.
5Jeg skulle ønske at dere alle talte i tunger, men enda mer at dere talte profetisk. For større er den som taler profetisk enn den som taler i tunger, dersom han ikke også tyder det, så menigheten kan få oppbyggelse.
6Men nå, søsken: Dersom jeg kommer til dere og taler i tunger, hva gagner det dere, hvis jeg ikke taler til dere enten ved en åpenbaring, eller ved kunnskap, eller ved profeti, eller ved undervisning?
7På samme måte: Når livløse instrumenter som fløyte eller harpe gir lyd, hvis de ikke skiller mellom tonene, hvordan skal man da vite hva som blir spilt på fløyten eller harpen?
38Men om noen ikke forstår, får han være uvitende.
39Derfor, søsken, vær ivrige etter å tale profetisk, og hindre ikke å tale i tunger.
16Den som tror og blir døpt, skal bli frelst, men den som ikke tror, skal bli fordømt.
17Og disse tegnene skal følge dem som tror: I mitt navn skal de drive ut onde ånder; de skal tale nye språk.
11For med stammende lepper og på et fremmed språk skal han tale til dette folket.
26Hva så, søsken? Når dere kommer sammen, har hver og en av dere en salme, en lære, en tungetale, en åpenbaring, en tydning. La alt skje til oppbyggelse.
27Om noen taler i tunger, la det være to, eller i høyden tre, og én om gangen, og én skal tyde.
28Men hvis det ikke er noen tolk, skal han tie i menigheten; la ham tale for seg selv og for Gud.
10til en annen kraft til å gjøre undergjerninger, til en annen profetisk tale, til en annen evnen til å bedømme ånder, til en annen ulike slag av tungetale, til en annen tydning av tungetale.
29Er vel alle apostler? Er vel alle profeter? Er vel alle lærere? Gjør vel alle under?
30Har vel alle nådegaver til å helbrede? Taler vel alle i tunger? Tyder vel alle?
46For de hørte dem tale i tunger og opphøye Gud. Da tok Peter til orde
21men som det står skrevet: «De som ikke fikk bud om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.»
8Skulle de ikke tro deg og ikke lytte til det første tegnet, skal de tro det siste tegnet.
20Forakt ikke profetier.
14Hvordan kan de da påkalle en de ikke har trodd på? Hvordan kan de tro på en de ikke har hørt? Og hvordan kan de høre uten at noen forkynner?
2For også vi har fått det gode budskapet, slik som de; men ordet de hørte, nyttet dem ikke, fordi det ikke var forenet med tro hos dem som hørte.
31For dere kan alle tale profetisk, én om gangen, så alle kan lære og alle bli oppmuntret.
32Og profeters ånder er under profetenes kontroll.
4Da ble de alle fylt av Den hellige ånd og begynte å tale på andre språk, alt etter som Ånden ga dem å tale.
8Kjærligheten faller aldri bort. Om det er profetier, skal de bli borte; om det er tunger, skal de opphøre; om det er kunnskap, skal den ta slutt.
16Men ikke alle var lydige mot evangeliet. For Jesaja sier: «Herre, hvem trodde vårt budskap?»
6Og da Paulus la hendene på dem, kom Den hellige ånd over dem. De talte i tunger og profeterte.
1Om jeg taler med menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, er jeg bare drønnende malm eller en skingrende cymbal.
3Så ble de der en god stund og talte frimodig i tillit til Herren, som vitnet om nådens ord ved å la tegn og under skje ved deres hender.
11jøder og proselytter, kretere og arabere — vi hører dem fortelle på våre egne språk om Guds storverk.
1Mine kjære, tro ikke enhver ånd, men prøv åndene om de er av Gud; for mange falske profeter har gått ut i verden.
14På dem blir Jesajas’ profeti oppfylt, den som sier: «Dere skal høre og høre, men ikke forstå; dere skal se og se, men ikke skjønne.»