1 Korinterbrev 11:9
Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld.
Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
4 Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved.
5 Men hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskjæmmer sit eget Hoved; thi det er det Samme, som om hun var raget.
6 Thi dersom en Qvinde ikke bedækker sig, maa hun og lade Haaret afklippe; men er det usømmeligt for en Qvinde at klippes eller rages, da bedække hun sig.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære.
8 Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden.
10 Derfor bør Qvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.
12 Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.
13 Dømmer selv: Lader det vel, at en Qvinde beder barhoved til Gud?
11 Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed.
12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
13 Thi Adam blev først skabt, siden Eva,
14 og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.
20 Saa gav Adam alt Qvæget og Himmelens Fugle og alle (vilde) Dyr paa Marken Navne; men for Mennesket fandt han ingen Hjælp, som kunde være hos ham.
21 Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor
22 Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.
23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.
24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
25 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og bluedes ikke.
6 Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde.
7 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,
8 og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
9 Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
18 Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.
4 Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
5 og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6 Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
1 Men angaaende de Ting, som I skreve til mig om, da er det et Menneske godt, at han ikke rører en Qvinde;
2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.
4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
15 Men dersom en Qvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
16 Men er der Nogen, som synes at have Lyst til Trætte, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
23 thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører.
24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
26 For denne Sags Skyld haver Gud givet dem hen til skjændige Lyster; thi baade deres Qvinder forvendte den naturlige Brug til den unaturlige,
2 Han skabte dem Mand og Qvinde, og velsignede dem, og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.
22 Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand.
31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
35 Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Qvinder ilde at tale i en Forsamling.
36 Eller er Guds Ord udgaaet fra eder? eller er det kommet til eder alene?
27 Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
16 (Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.
47 Det første Menneske (var) af Jord, jordisk; det andet Menneske (er) Herren af Himmelen.