1 Korinterne 14:35
Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Qvinder ilde at tale i en Forsamling.
Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Qvinder ilde at tale i en Forsamling.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Thi Gud er ikke Forvirrings, men Freds (Gud). Ligesom i alle de Helliges Menigheder,
34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
36 Eller er Guds Ord udgaaet fra eder? eller er det kommet til eder alene?
9 desligeste og, at Qvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller Perler eller kostbart Klædebon,
10 men, som det sømmer sig Qvinder, der bekjende sig til Gudsfrygt, med gode Gjerninger.
11 Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed.
12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
13 Thi Adam blev først skabt, siden Eva,
10 Derfor bør Qvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.
12 Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.
13 Dømmer selv: Lader det vel, at en Qvinde beder barhoved til Gud?
14 Eller lærer ikke selv Naturen eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
15 Men dersom en Qvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
16 Men er der Nogen, som synes at have Lyst til Trætte, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
4 Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved.
5 Men hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskjæmmer sit eget Hoved; thi det er det Samme, som om hun var raget.
6 Thi dersom en Qvinde ikke bedækker sig, maa hun og lade Haaret afklippe; men er det usømmeligt for en Qvinde at klippes eller rages, da bedække hun sig.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære.
8 Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden.
4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
13 Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.
14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
28 Men dersom der ingen Fortolker er tilstede, da tie hiin i Menigheden; men for sig selv og for Gud tale han.
24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
2 naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt.
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
38 Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!
39 Derfor, Brødre! tragter efter at prophetere, og forbyder ikke at tale med (fremmede) Tungemaal.
40 Alt skee sømmeligen og med Orden.
5 — thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
11 Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.
34 Der er Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte haver Omhyggelighed for det, som hører Verden til hvorledes hun kan behage Manden.
35 Men dette siger jeg til eders egen Nytte; ikke at jeg vil kaste en Snare om eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.
30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.
4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
7 Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.
33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
12 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
16 Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?
14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.
15 Men hun skal frelses ved Børnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Helliggjørelse med Tugt.
17 Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.