1 Korinterbrev 7:12

Original Norsk Bibel 1866

Men til de Andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder haver en vantro Hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 11:17 : 17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.
  • 1 Kor 7:6 : 6 Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.
  • 1 Kor 7:25 : 25 Men om Jomfruer haver jeg ikke Herrens Befaling, men giver (min) Mening (tilkjende) som den, hvem Herren barmhjertigen haver forundt at være tro.
  • Esra 10:2-3 : 2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette. 3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.
  • Esra 10:11-19 : 11 Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder. 12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høi Røst: Saaledes (bør vi) gjøre efter dine Ord til os. 13 Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag. 14 Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort). 15 Saa stode aleneste Jonathan, Asaels Søn, og Jehasia, Thikvas Søn, for denne (Sag), og Mesullam og Sabtai, den Levit, hjalp dem. 16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag. 17 Og de fuldendte det hos alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), indtil den første Dag i den første Maaned. 18 Og der fandtes af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig): af Jesuas, Jozadaks Søns, Børn og hans Brødre, Maaseja og Elieser og Jarib og Gedalja. 19 Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Kor 7:13-17
    5 vers
    90%

    13 Og en Qvinde, som haver en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke.

    14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

    15 Men fraskiller den Vantro sig, da fraskille han sig; der er ikke nogen Broder eller Søster gjort til Træl i saadanne Ting; men Gud haver kaldet os til Fred.

    16 Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?

    17 Men som Gud haver tildeelt Enhver, som Herren haver kaldet Enhver, saaledes vandre han; og saaledes forordner jeg i alle Menigheder.

  • 1 Kor 7:1-11
    11 vers
    86%

    1 Men angaaende de Ting, som I skreve til mig om, da er det et Menneske godt, at han ikke rører en Qvinde;

    2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.

    3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.

    4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.

    5 Holder eder ikke fra hverandre, uden det skulde skee med fælles (Samtykke) til en Tid, at I kunne overlade eder til Fasten og Bønnen, og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste eder formedelst eders Uafholdenhed.

    6 Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.

    7 Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som og jeg selv er; men hver haver sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, men den Anden saa.

    8 Men jeg siger til de Ugifte og til Enker, at det er dem godt, om de blive (ugifte), som og jeg er.

    9 Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.

    10 Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden —

    11 men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.

  • 1 Kor 7:24-29
    6 vers
    75%

    24 I den Stand, Brødre! hvori Enhver er bleven kaldet, i den blive han hos Gud.

    25 Men om Jomfruer haver jeg ikke Herrens Befaling, men giver (min) Mening (tilkjende) som den, hvem Herren barmhjertigen haver forundt at være tro.

    26 Jeg mener altsaa, at dette er godt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.

    27 Er du bunden til en Hustru, søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru, søg ikke en Hustru.

    28 Men dersom du og giftede dig, syndede du ikke, og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle Saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner eder.

    29 Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;

  • 1 Kor 7:32-40
    9 vers
    74%

    32 Men jeg vil, at I skulle være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

    33 men den, der haver giftet sig, haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

    34 Der er Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte haver Omhyggelighed for det, som hører Verden til hvorledes hun kan behage Manden.

    35 Men dette siger jeg til eders egen Nytte; ikke at jeg vil kaste en Snare om eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.

    36 Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun er over den mandvoxne Alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.

    37 Men den, som haver sat sig stadig for i Hjertet, som er ikke tvungen, men haver Magt efter sin egen Villie, og haver besluttet det i sit Hjerte at bevare sin Jomfru, han gjør vel;

    38 saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.

    39 En Hustru er bunden ved Loven, saa lang Tid hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri, at giftes med hvem hun vil, alene (at det skeer) i Herren.

    40 Men hun er lyksaligere, om hun bliver saaledes (som hun er), efter min Mening; men jeg mener og at have Guds Aand.

  • Rom 7:2-3
    2 vers
    73%

    2 Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.

    3 Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.

  • Matt 19:9-10
    2 vers
    70%

    9 Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hor, og hvo, som tager en Fraskilt til ægte, han bedriver Hor.

    10 Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.

  • Matt 22:25
    70%

    25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.

  • Mark 10:11-12
    2 vers
    69%

    11 Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.

    12 Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.

  • 2 Kor 6:14-15
    2 vers
    69%

    14 Drager ikke i et fremmed Aag med Vantroe; thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?

    15 og hvad Overeensstemmelse er der mellem Christus og Belial? eller hvad Deelagtighed haver en Troende med en Vantro?

  • 5 Mos 25:7
    69%

    7 Men om Manden haver ikke Behagelighed i at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaae op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig for at opreise sin Broder et Navn i Israel, han vil ikke ægte mig i sin Broders Sted.

  • Mark 10:7
    68%

    7 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

  • 1 Kor 9:5
    68%

    5 Have vi ikke Ret til at føre en Søster som Hustru omkring, som og de andre Apostler og Herrens Brødre og Kephas?

  • 1 Tim 5:16
    68%

    16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.

  • 1 Pet 3:1
    68%

    1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,

  • 4 Mos 30:11
    68%

    11 Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed,

  • Mark 12:20
    67%

    20 Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;

  • 5 Mos 24:1-2
    2 vers
    67%

    1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

    2 Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,

  • Ef 5:32
    67%

    32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.