2 Korinterne 6:14
Drager ikke i et fremmed Aag med Vantroe; thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?
Drager ikke i et fremmed Aag med Vantroe; thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 og hvad Overeensstemmelse er der mellem Christus og Belial? eller hvad Deelagtighed haver en Troende med en Vantro?
16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
16 Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød.
17 Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham).
9 Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;
10 og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11 Men nu haver jeg skrevet eder til, at I skulle Intet have at skaffe (med ham), dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner, eller Gjerrig, eller en Afgudsdyrker, eller en Skjendegjæst, eller en Dranker, eller en Røver, at I skulle end ikke æde med en Saadan.
12 Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?
13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
15 Men fraskiller den Vantro sig, da fraskille han sig; der er ikke nogen Broder eller Søster gjort til Træl i saadanne Ting; men Gud haver kaldet os til Fred.
6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!
7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og følge ikke Sandheden.
1 Tør Nogen af eder, naar han haver Sag mod en Anden, søge Dom hos de Uretfærdige og ikke hos de Hellige?
13 Men til lige Gjengjæld — jeg taler som til (mine) Børn — udvider ogsaa I (eders Hjerter)!
20 Nei! men, at hvad Hedningerne offre, offre de Djævlene og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævlene.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk, I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.
9 Eller vide I ikke, at de Uretfærdige ikke skulle arve Guds Rige? Farer ikke vild? hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Horkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde mod Naturen,
33 Forføres ikke; ond Tale fordærver gode Sæder.
34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
4 I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
23 Men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt; dersom derfor det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket?
12 Men til de Andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder haver en vantro Hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke.
15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn; vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.
6 Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
10 Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.
11 Thi hvo, som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger.
2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskapens aandelige Hær under Himmelen.
9 Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
11 Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle skulle tale det Samme, og at der ikke maa være Splid iblandt eder, men at I skulle være fast forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,