1 Kongebok 3:18

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede paa den tredie Dag, efterat jeg havde født, da fødte ogsaa denne Qvinde; og vi vare tilhobe, der var ingen Fremmed hos os i Huset, uden vi begge udi Huset.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    16 Da kom to Qvinder, (som vare) Skjøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.

    17 Og den ene Qvinde sagde: (Hør) mig, min Herre! jeg og denne Qvinde boede i eet Huus, og jeg fødte hos hende i Huset.

  • 77%

    19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham.

    20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.

    21 Og jeg stod op om Morgenen at give min Søn at die, see, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøie Agt paa ham, see, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.

    22 Og den anden Qvinde sagde: Det er ikke saa, thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede (saa) for Kongens Ansigt.

  • 70%

    1 Og en Mand af Levi Huus gik og tog en Levi Datter.

    2 Og Qvinden undfik og fødte en Søn, og der hun saae ham, at han var deilig, da skjulte hun ham tre Maaneder.

  • 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —

  • 27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.

  • 6 Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

  • 4 Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.

  • 68%

    6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

    7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.

  • 24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.

  • 18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.

  • 68%

    56 Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.

    57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

  • 11 Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,

  • 3 Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig.

  • 17 Og Qvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den samme bestemte Tid, ved (samme) Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.

  • 4 Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

  • 20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.

  • 24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:

  • 2 Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.

  • 21 Og det skede, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da byggede han dem Huse.

  • 19 Og Jordemødrene svarede Pharao: Thi de ebraiske ere ikke som de ægyptiske Qvinder, men de ere stærke; førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.

  • 14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.

  • 11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.

  • 27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.

  • 12 Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter; og hun er bleven mig til Hustru.

  • 3 Og det skede, der de syv Aar vare tilende, da kom Qvinden tilbage af Philisternes Land; og hun gik ud at raabe til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager.

  • 17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.

  • 20 Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.

  • 66%

    26 Da sagde Qvinden, hvis Søn var den levende, til Kongen, — thi hendes Indvolde brændte over hendes Søn — ja hun sagde: (Hør) mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; men hiin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det.

    27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; hun er Moder dertil.

  • 66%

    26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,

    27 Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

  • 2 Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.

  • 14 da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst.

  • 16 Og hun sagde til dem: Gaaer op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de, som forfølge eder, komme igjen, og siden kunne I gaae eders Vei.

  • 35 og de Menneskers Personer af Qvindfolk, som ikke havde kjendt Mandkjøns Samqvem, alle de Personer vare to og tredive tusinde.

  • 16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.

  • 3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!

  • 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.