1 Samuelsbok 1:19

Original Norsk Bibel 1866

Og de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for Herrens Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Huus i Rama; og Elkana kjendte Hanna, sin Hustru, og Herren kom hende ihu.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 30:22 : 22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.
  • 1 Mos 4:1 : 1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
  • 1 Mos 21:1 : 1 Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet.
  • 1 Sam 1:11 : 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
  • 1 Sam 2:11 : 11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.
  • 1 Sam 9:26 : 26 Og de stode tidlig op, og det skede, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de udgik begge, han og Samuel, udenfor.
  • Sal 5:3 : 3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
  • Sal 25:7 : 7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
  • Sal 55:17 : 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
  • Sal 119:147 : 147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
  • Sal 136:23 : 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
  • Mark 1:35 : 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.
  • Luk 23:42 : 42 Og han sagde til Jesum: Herre, kom mig ihu, naar du kommer i dit Rige!
  • 1 Mos 8:1 : 1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.
  • 1 Sam 1:1 : 1 Og der var en Mand af Ramathaim-Zophim, af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, Søn af Jeroham, Søn af Elihu, Søn af Thohu, Søn af Zuph, den Ephrathiter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    20Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

    21Og den Mand Elkana drog op, og alt hans Huus, at offre til Herren det aarlige Offer og sit Løfte.

    22Men Hanna drog ikke op, thi hun sagde til sin Mand: (Jeg vil bie,) indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal sees for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.

    23Og Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gjør det, som er godt for dine Øine; bliv, indtil du har afvant ham; Herren stadfæste kun sit Ord! Saa blev Qvinden (hjemme) og gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.

    24Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Stude og een Epha Meel og en Flaske Viin, og hun førte ham til Herrens Huus i Silo; og Drengen var en (liden) Dreng.

    25Og de slagtede en Stud, og de førte Drengen til Eli.

    26Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,

    27Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

    28Derfor haver jeg ogsaa laant ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begjæret af Herren; og han tilbad der for Herren.

  • 80%

    19Og hans Moder gjorde ham en liden Overkjortel, og førte ham den op fra Aar til Aar, naar hun gik op med sin Mand til at offre det aarlige Offer.

    20Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru, og sagde: Herren sætte dig Sæd af denne Qvinde istedetfor den Begjæring, som man begjærede af Herren! og de gik til hans Sted.

    21Men Herren besøgte Hanna, saa hun undfangede og fødte tre Sønner og to Døttre; og Drengen Samuel blev stor hos Herren.

    22Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.

  • 77%

    1Og der var en Mand af Ramathaim-Zophim, af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, Søn af Jeroham, Søn af Elihu, Søn af Thohu, Søn af Zuph, den Ephrathiter.

    2Og han havde to Hustruer; den enes Navn var Hanna, og den andens Navn Peninna; og Peninna havde Børn, men Hanna havde ingen Børn.

    3Og den samme Mand gik op fra sin Stad Aar efter Aar, at tilbede og at offre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, Præster for Herren.

    4Og det skede paa en Dag, at Elkana offrede; da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døttre Dele.

    5Men han gav Hanna eet Stykke, (som var) anseeligt; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.

    6Og hendes Modstanderinde opirrede hende og saare, at hun kunde gjøre hende fnysende, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv.

    7Og saaledes skede det fra Aar til Aar; naarsomhelst hun gik op til Herrens Huus, opirrede hun hende saaledes; og hun græd og aad ikke.

    8Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde, og hvorfor vil du ikke æde, og hvorfor haver dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?

    9Da stod Hanna op, efterat de havde ædet, og efterat de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Herrens Tempels Dørstolpe.

    10Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.

    11Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.

    12Og det skede, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli vare paa hendes Mund.

    13Thi Hanna, hun talede i sit Hjerte, kun hendes Læber rørte sig, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for (at være) drukken.

    14Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig.

    15Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.

    16Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed.

    17Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

    18Og hun sagde: Lad din Tjenesteqvinde finde Naade for dine Øine. Da gik Qvinden sin Vei og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere (bedrøvet).

  • 11Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.

  • 22Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.

  • 70%

    15Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.

    16Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

  • 12Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.

  • 1Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed.

  • 67%

    6Da blev Herren ved at kalde ydermere ad Samuel, og Samuel stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; og han sagde: Jeg kaldte ikke, min Søn, gak tilbage, læg dig.

    7Men Samuel kjendte endnu ikke Herren, og Herrens Ord var endnu ikke aabenbaret for ham.

    8Da blev Herren ved at kalde ad Samuel tredie Gang, og han stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; da forstod Eli, at Herren kaldte ad Drengen.

  • 24Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.

  • 27Eliab hans Søn, Jeroham hans Søn, Elkana hans Søn.

  • 3da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,

  • 9Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.

  • 26Men Samuel, Drengen, gik og blev stor og behagelig baade for Herren, saa og for Menneskene.

  • 26Og de stode tidlig op, og det skede, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de udgik begge, han og Samuel, udenfor.

  • 21Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.

  • 10Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.

  • 14Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.

  • 14Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.