2 Krønikebok 33:12

Original Norsk Bibel 1866

Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 32:26 : 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
  • 2 Krøn 33:18-19 : 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.
  • 2 Krøn 33:23 : 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig.
  • Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
  • Jer 31:18-20 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
  • Hos 5:15 : 15 Jeg vil gaae, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kjende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Angest, skulle de aarle søge mig.
  • Mika 6:9 : 9 Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.
  • Luk 15:16-18 : 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget). 17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger. 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,
  • Luk 18:14-15 : 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies. 15 Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
  • Apg 9:11 : 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
  • Jak 4:10 : 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
  • 1 Pet 5:5-6 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade. 6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
  • 2 Mos 10:3 : 3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
  • 3 Mos 26:39-42 : 39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.
  • 5 Mos 4:30-31 : 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst. 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
  • 2 Krøn 28:5 : 5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, at de sloge ham og bortførte en stor (Hob) fangen af hans (Folk) og førte (dem) til Damascus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, at han slog ham (med) et stort Slag.
  • 2 Krøn 28:22 : 22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.

  • 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa.

    11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.

  • 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler.

    19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.

  • 12 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.

  • 23 Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.

  • 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.

  • 71%

    2 Og Ezechias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren,

    3 og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.

  • 33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig til dig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade til dig i dette Huus,

  • 71%

    2 Og han vendte sit Ansigt omkring til Væggen, og bad til Herren og sagde:

    3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

  • 4 Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 23 Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:

  • Dan 9:3-4
    2 vers
    70%

    3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.

    4 Og jeg bad til Herren min Gud, og bekjendte og sagde: Ak Herre! du store og forfærdelige Gud, den, som holder Pagt og Miskundhed med dem, som elske ham, og med dem, som holde hans Bud!

  • Neh 1:4-5
    2 vers
    70%

    4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

    5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

  • 35 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synder, naar du plager dem,

  • 6 Da ydmygede de Øverste udi Israel sig, og Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.

  • 15 Og Ezechias bad til Herren og sagde:

  • 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig.

  • 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren.

  • 4 Men Joahas bad ydmygeligen til Herrens Ansigt, og Herren hørte ham, thi han saae til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem.

  • 20 Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen.

  • 37 og de tage det igjen til Hjerte udi Landet, hvor de ere fangne udi, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Fængsels Land og sige: Vi have syndet, handlet ilde og været ugudelige,

  • 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.

  • 19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.

  • 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.

  • 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,

  • 22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas.

  • 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 26 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de (da) bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synd, naar du plager dem,

  • 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.

  • 13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

  • 20 Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,

  • 6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.

  • 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!

  • 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.

  • 25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.

  • 24 Dersom og dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, naar de have syndet imod dig, og de omvende sig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade for dit Ansigt i dette Huus,

  • 29 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,

  • 1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

  • 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,

  • 13 Men der de vare syge, iførte jeg mig en Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og min Bøn kom igjen i mit Skjød.

  • 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.

  • 38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,