Og Jeremias klagede en (klagelig Sang) over Josias, iligemaade talede alle Sangerne og Sangerskerne i deres klagelige Sange om Josias indtil denne Dag, og de gjorde en Skik deraf i Israel; og see, de ere skrevne iblandt de klagelige Sange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Men det Øvrige af Josias Handeler og hans Miskundheder, efter som skrevet er i Herrens Lov,
27ja hans Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog.
23Og Skytterne skjøde Kong Josias; da sagde Kongen til sine Tjenere: Fører mig, over, thi jeg er svarligen saaret.
24Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.
28Men det Øvrige af Josias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
18Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!
16Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling.
16Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoths Gud: Der (skal være) Hylen paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ho, ho! og de skulle kalde en Agermand til Sorg, og Hylen skal være hos dem, som forstaae sig paa (at holde) en Klage.
18Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talede ved sin Tjener Ahia, Propheten.
17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;
18Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem.
5Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder.
6Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.
5Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
2Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.
1Og du, optag et Klagemaal over Israels Fyrster.
5Du skal døe i Fred, og som man haver brændt over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde for dig og begræde dig, (sigende:) Ak, Herre! thi jeg, jeg haver talet det Ord, siger Herren.
6Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,
1Og det skede i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, da skede dette Ord til Jeremias fra Herren, sigende:
2Tag dig en Bogs Rolle, og du skal skrive derpaa alle de Ord, som jeg haver talet til dig over Israel og over Juda og over alle Hedningerne, fra den Dag, jeg talede til dig, fra Josias Dage, og indtil denne Dag.
30Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.
17Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,
18og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
12Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Huus, at de vare faldne ved Sværdet.
2(og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende:
8Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
1Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, sigende:
32Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
33Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
20Men hører, I Qvinder! Herrens Ord, og eders Øre antage hans Munds Ord; og lærer eders Døttre (at holde) Klage, og (hver) Qvinde sin Næste (at holde) Klagemaal.
23Men det Øvrige af Jorams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
16Og Josias vendte sig og saae de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene, og opbrændte (dem) paa Alteret og besmittede det, efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, som udraabte disse Ord.
17Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.
10I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.
24Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Qvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægypti Land!
26Og man begrov ham i hans Grav udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
16Det er et Klagemaal, og beklager I det, Hedningernes Døttre skulle beklage det; over Ægypten og over al dens Mangfoldighed skulle de beklage det, siger den Herre Herre.
13Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
1Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem.
8Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.
1Og Josias holdt Paaske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Paaskelam paa den fjortende Dag i den første Maaned.
12Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
25Men Folket i Landet slog alle dem (ihjel), som gjorde det Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
9Thi det skede i det femte Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, i den niende Maaned, da udraabte de en Faste for Herrens Ansigt for alt Folket i Jerusalem og alt Folket, de, som vare komne fra Judæ Stæder til Jerusalem.
36Men det Øvrige af Jothams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
11Paa den samme Dag skal blive en stor Hylen i Jerusalem, som den Hylen ved Hadad-Rimmon i Megiddons Dal.
17Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.