2 Korinterbrev 5:20
Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.
18Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste;
19efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
1Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
5Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
11Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
12Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
13Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.
14Thi Christi Kjærlighed tvinger os,
1Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
2og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
20og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham.
21Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
22haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
10thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv.
11Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
1Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
9Derfor beflitte vi os ogsaa paa, hvad enten vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.
25Brødre! beder for os.
16Jeg formaner eder derfor, vorder mine Efterfølgere.
30Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesum Christum og ved Aandens Kjærlighed, at I ville stride med mig i Bøn for mig til Gud,
32Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
1Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Forsamling til ham,
19Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.
12Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
1Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
15Thi vi ere Christi Vellugt for Gud iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes:
8men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
1Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
1Derfor formaner jeg eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille eders Legemer som et levende, helligt og Gud velbehageligt Offer, (hvilket er) eders fornuftige Gudsdyrkelse;
19Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
1Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I skulle vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,
7Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maae gjøre, ikke for at vi skulle synes duelige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulle være som uduelige.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
12paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.
5Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
6Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren.
7— Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —
16og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet.
1Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;
9Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.
2I ere vort (Anbefalings-)Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,
17Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
21Men den, som holder os med eder faste til Christum, og som salvede os, er Gud,
20for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.