Apostlenes gjerninger 15:38
Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage denne med, som var vegen fra dem i Pamphylien og var ikke dragen med dem til Arbeidet.
Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage denne med, som var vegen fra dem i Pamphylien og var ikke dragen med dem til Arbeidet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
39Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.
40Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Guds Naade.
33Men der de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til Apostlerne.
34Men Silas besluttede at blive der.
35Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiochia, og lærte og forkyndte tilligemed mange Andre Herrens Ord ved Evangelium.
36Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide.
37Men Barnabas gav det Raad, at de skulde tage Johannes med, som kaldtes Marcus.
25Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde; og de havde ogsaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.
13Men der Paulus og de, som vare med ham, fore bort fra Paphus, kom de til Perge i Pamphylien. Men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
11Lucas er alene hos mig. Tag Marcus til dig og bring ham med dig, thi han er mig nyttig til Tjeneste.
19Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.
20Men der de bade ham at blive længere Tid hos dem, vilde han ikke samtykke,
21men han tog Afsked fra dem og sagde: Det bør mig endeligen at holde denne tilkommende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.
33Og saaledes gik Paulus ud fra dem.
1Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, fandt vi forgodt at lades alene tilbage i Athenen,
2Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.
30Men der Paulus vilde gaae frem til Folket, tilstedede Disciplene ham det ikke.
38Og meest smertede dem det Ord, han sagde, at de ikke mere skulde see hans Ansigt. Men de ledsagede ham til Skibet.
25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,
3Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
25Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt det ene Ord: Retteligen haver den Hellig-Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre og sagt:
6Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?
14Men strax sendte da Brødrene Paulus bort, for at drage henimod Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
13Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus, og skulde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han befalet, da han selv vilde gaae tilfods.
7Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.
20Men der Disciplene omgave ham, stod han op og gik ind i Staden; og anden Dagen gik han med Barnabas ud til Derbe.
14Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: Skee Herrens Villie!
15Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.
25Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.
13hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
14men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
15Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
4Og der vi fandt Disciple, bleve vi der i syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
13men jeg tog Afsked fra dem og drog til Macedonien.
51Men de rystede Støvet af deres Fødder over dem og kom til Iconium.
29Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde en stor Trætte indbyrdes.
12Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
1Men derefter forlod Paulus Athenen og kom til Corinth.
6Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi ind i Skibet; men de vendte tilbage til deres eget (Hjem).
9Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.
1Men efterat denne Larm var stillet, kaldte Paulus Disciplene til sig, tog Afsked og drog ud for at reise til Macedonien.
7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.
20dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,
2Men der vi vare gangne ombord paa et adramyttenisk Skib for at seile langs med Asiens Kyster, fore vi ud; og Aristarchus, en Macedonier fra Thessalonica, var med os.
19men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
17drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.
11Derfor skal Ingen foragte ham; men ledsager ham i Fred, at han kan komme til mig; thi jeg forventer ham med Brødrene.
18og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig.
26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
19Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,