Apostlenes gjerninger 6:3

Original Norsk Bibel 1866

Udseer derfor, Brødre! blandt eder syv Mænd, som have (godt) Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig-Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 1:13 : 13 Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.
  • Jak 3:17-18 : 17 Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt. 18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
  • 1 Joh 3:14-16 : 14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden. 15 Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i sig. 16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
  • 3 Joh 1:12 : 12 Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.
  • 1 Mos 41:38-39 : 38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er? 39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
  • 4 Mos 11:16-25 : 16 Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, hvilke du veed, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig. 17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den). 18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde. 19 I skulle ikke æde een Dag, og ei to Dage, og ei fem Dage, og ei ti Dage, og ei tyve Dage (alene); 20 (men) en Maaneds Dage, indtil det gaaer ud af eders Næse og er eder til en Afsky, fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten? 21 Og Mose sagde: Sex hundrede tusinde Mænd tilfods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du, du siger: Jeg vil give dem Kjød, og de skulle æde en (heel) Maaneds Dage. 22 Mon der skal slagtes smaat Qvæg og stort Qvæg for dem, at der kan findes (nok) til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan findes (nok) til dem? 23 Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du see, om mit Ord skal vederfares dig eller ei. 24 Og Mose gik ud og talede Herrens Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste, og stillede dem rundt omkring Paulunet. 25 Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere.
  • 4 Mos 27:18-19 : 18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham. 19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine.
  • Job 32:7-8 : 7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom. 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.
  • Jes 11:2-5 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand. 3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre. 4 Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand. 5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
  • Jes 28:6 : 6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
  • Jes 28:26 : 26 Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
  • Matt 23:8 : 8 Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er eders Veileder, nemlig Christus, men I ere alle Brødre.
  • Apg 1:21 : 21 Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
  • Apg 2:4 : 4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.
  • Apg 6:6 : 6 hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
  • Apg 9:30 : 30 Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.
  • Apg 10:22 : 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
  • Apg 13:2-3 : 2 Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem. 3 Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.
  • Apg 15:23 : 23 Og de skreve saaledes med dem: Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiochia og Syrien og Cilicien.
  • Apg 16:2 : 2 han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium.
  • Apg 22:12 : 12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,
  • 1 Kor 12:8 : 8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
  • 1 Kor 16:3 : 3 Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve, at bringe eders Gave til Jerusalem.
  • 2 Kor 8:19-21 : 19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis); 20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os, 21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
  • Ef 5:18 : 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
  • 1 Tim 3:7-9 : 7 Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor (Menigheden), at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare. 8 Desligeste (bør det Menighedens) Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding, 9 holdende fast ved Troens Hemmelighed i en god Samvittighed. 10 Men disse skulle og først prøves, siden maae de betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige. 11 Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. 12 En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus. 13 Thi de, som tjene vel (i Menigheden), de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christum Jesum. 14 Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig; 15 men dersom jeg tøver, at du da skal vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,
  • 1 Tim 5:10 : 10 og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
  • Jak 1:17 : 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Apg 6:1-2
    2 vers
    84%

    1Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte de græskfødte Jøder at knurre imod Ebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

    2Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: Det sømmer sig ikke, at vi forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

  • Apg 6:4-8
    5 vers
    79%

    4Men vi ville blive varagtige i Bøn og Ordets Tjeneste.

    5Og denne Tale fandt Bifald hos den hele Mængde; og de udvalgte Stephanus, en Mand fuld af Tro og den Hellig-Aand, og Philippus, og Prochorus, og Nicanor, og Timon, og Parmenas, og Nicolaus, en Tilhænger af Jødernes Tro, fra Antiochia,

    6hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.

    7Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem, og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.

    8Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.

  • 70%

    21Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

    22lige fra Johannis Daab af, indtil den Dag, der han blev optagen fra os, skal vorde et Vidne med os om hans Opstandelse.

    23Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas, med Tilnavn Justus, og Matthias.

    24Og de bade og sagde: Du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du haver udvalgt

  • 2Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.

  • 69%

    6Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.

    7Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe.

  • 21Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.

  • 69%

    19men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);

    20thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,

    21idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.

  • 6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.

  • 10Men disse skulle og først prøves, siden maae de betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige.

  • 68%

    12Men vi bede eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,

    13og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.

  • 13Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.

  • 25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,

  • 68%

    7tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;

  • 35Og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager eder selv vare med disse Mennesker, hvad I ville gjøre.

  • 7Men de Mænd vare i Alt henved tolv.

  • 8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

  • 4Naar I da have Sager om det Timelige, da sætte I dem til (Dommere), som ere intet agtede i Menigheden!

  • 16I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.

  • 22Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene.

  • 67%

    1Saaledes agte hvert Menneske os som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder.

    2Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.

  • 16Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, hvilke du veed, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig.

  • 55Men der han var fuld af den Hellig-Aand, skuede han op mod Himmelen og saae Guds Herlighed, og Jesum staaende hos Guds høire Haand;

  • 15Og da alle de, som sadde i Raadet, stirrede paa ham, saae de hans Ansigt som en Engels Ansigt.

  • 13Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:

  • 28Thi det er den Hellig-Aands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder, uden disse nødvendige Ting:

  • 16Vilde Herren, som er alt Kjøds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,

  • 35og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.

  • 23Gjør derfor dette, som vi sige dig: Der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig;

  • 7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 7Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,

  • 66%

    15Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

    16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 15Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

  • 29Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

  • 10Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.

  • 23Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.

  • 15thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt.