Apostlenes Gjerninger 7:26

Original Norsk Bibel 1866

Men den anden Dag traf han Nogle, som trættedes, og formanede dem til Fred, sigende: I Mænd! I ere Brødre; hvi gjøre I hverandre Uret?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 2:13-15 : 13 Og anden Dagen gik han ud, og see, to ebraiske Mænd trættedes (tilsammen); da sagde han til den Ugudelige: Hvi slaaer du din Næste? 14 Og han sagde: Hvo haver sat dig til en Mand, (som skal være) Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaae mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandeligen, den Gjerning er bleven vitterlig. 15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
  • Sal 133:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. See, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre boe ogsaa tilsammen.
  • Ordsp 18:19 : 19 En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
  • Joh 15:17-18 : 17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre. 18 Dersom Verden hader eder, da vider, at den haver hadet mig førend eder.
  • 1 Kor 6:6-8 : 6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe! 7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige? 8 Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
  • Fil 2:1 : 1 Dersom der da er nogen Formaning i Christo, dersom der er nogen Opmuntring af Kjærlighed, dersom der er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed,
  • Fil 2:3 : 3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
  • 1 Joh 3:11-15 : 11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; 12 ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. 13 Forundrer eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader eder. 14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden. 15 Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i sig.
  • 1 Mos 13:8 : 8 Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.
  • 1 Mos 45:24 : 24 Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Veien.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?

    28 Mon du vil slaae mig ihjel, ligesom du igaar ihjelslog Ægypteren?

  • 78%

    24 Og der han saae En lide Uret, beskjærmede han ham og hevnede den, som blev ilde medhandlet, idet han slog Ægypteren ihjel.

    25 Men han meente, at hans Brødre skulde forstaaet, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.

  • 13 Og anden Dagen gik han ud, og see, to ebraiske Mænd trættedes (tilsammen); da sagde han til den Ugudelige: Hvi slaaer du din Næste?

  • 72%

    6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!

    7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?

    8 Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!

  • 70%

    7 Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Loths Fæhyrder; og der boede da Cananiter og Pheresiter, i Landet.

    8 Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.

  • 69%

    6 Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?

    7 Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

  • 69%

    7 Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

    8 Og Joseph kjendte sine Brødre; men de, de kjendte ham ikke.

  • 21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.

  • 68%

    26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod?

    27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.

  • 24 Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Veien.

  • 4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.

  • 7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

  • 4 Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.

  • 8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.

  • 17 Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.

  • 67%

    13 Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig.

    14 Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?

  • 9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.

  • 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel.

  • 13 Og anden Gang blev Joseph gjenkjendt af sine Brødre, og Josephs Slægt blev Pharao bekjendt.

  • 3 Da sagde hans Brødre til ham: Drag bort herfra og gak til Judæa, at og (der) dine Disciple kunne see dine Gjerninger, som du gjør.

  • 12 Derfor, naar jeg og skrev eder til, saa var det ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det at vor Iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.

  • 2 Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.

  • 5 Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

  • 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,

  • 4 Der de vare farne af Staden og ikke komne langt, sagde Joseph til den, som forestod hans Huus: Staa op, forfølg de Mænd, og naar du naaer dem, da skal du sige til dem: Hvorfor have I betalt Ondt for Godt?

  • 17 Der de da kom sammen her, tøvede jeg ikke, men anden Dagen satte jeg mig paa Domstolen og bød Manden at fremføres.

  • 24 Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.

  • 24 Og han vendte sig fra dem og græd, og han vendte sig til dem igjen og talede med dem, og tog fra dem Simeon og bandt ham for deres Øine.

  • 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.

  • 6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

  • 3 Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.