Amos 7:14

Original Norsk Bibel 1866

Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Amos 1:1 : 1 De Ord, som Amos, der var iblandt Fæhyrderne af Thekoa, saae over Israel i Usias, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage, to Aar før Jordskjælvet.
  • 2 Kong 2:5 : 5 Og Propheternes Børn, som vare i Jericho, gik frem til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.
  • 2 Kong 4:38 : 38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Propheternes Børn sadde for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde paa og kog en Ret til Propheternes Børn.
  • 2 Krøn 19:2 : 2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
  • 1 Kong 20:35 : 35 Og en Mand af Propheternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kjære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaae ham.
  • 2 Kong 2:3 : 3 Da gik Propheternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.
  • Sak 13:5 : 5 Men han skal sige: Jeg er ingen Prophet, jeg er en Mand, som dyrker Jorden; thi man haver lært mig saa at forhverve mit Brød fra min Ungdom af.
  • 1 Kor 1:27 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
  • 2 Kong 2:7 : 7 Og halvtredsindstyve Mænd af Propheternes Børn gik og stode tvært over for langt fra; men de stode begge ved Jordanen.
  • 2 Krøn 20:34 : 34 Men de øvrige af Josaphats Handeler, de første og de sidste, see, de Ting ere skrevne iblandt Jehu, Hanani Søns, Handeler, som man lod ham optegne i Israels Kongers Bog.
  • 2 Kong 6:1 : 1 Og Propheternes Børn sagde til Elisa: Kjære, see, det Sted, paa hvilket vi boe for dit Ansigt, er os for trangt.
  • 2 Krøn 16:7 : 7 Og paa den samme Tid kom Hanani, den Seer, til Asa, Judæ Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien, og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undkommen fra din Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    15Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.

    16Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.

  • 76%

    7Saa lod han mig see, og see, Herren stod paa en Muur, (som var bygget efter) en Blysnor, og han havde en Blysnor i sin Haand.

    8Og Herren sagde til mig: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Blysnor; da sagde Herren: See, jeg vil lægge en Blysnor midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.

    9Men Isaks Høie skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil gjøre mig rede imod Jeroboams Huus med Sværdet.

    10Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, til Jeroboam, Israels Konge, sigende: Amos haver gjort et Forbund imod dig inde i Israels Huus, Landet kan ikke taale alle hans Ord.

    11Thi saa sagde Amos: Jeroboam skal døe ved Sværdet, og Israel skal vist bortføres af sit Land.

    12Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der.

    13Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus.

  • 5Men han skal sige: Jeg er ingen Prophet, jeg er en Mand, som dyrker Jorden; thi man haver lært mig saa at forhverve mit Brød fra min Ungdom af.

  • 72%

    1De Ord, som Amos, der var iblandt Fæhyrderne af Thekoa, saae over Israel i Usias, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage, to Aar før Jordskjælvet.

    2Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.

  • 70%

    1Saa lod den Herre Herre mig see, og see, (der stod) en Kurv med Sommerfrugt.

    2Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.

  • 15Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?

    16Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 8De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon.

  • 66%

    1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene?

  • 66%

    7Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

    8(Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,

  • 7Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1Vee mig! thi jeg er som de Ting, der eftersankes om Sommeren, som (efterladte) Viinqviste i Viinhøsten; der er ikke en Viindrue til at æde, (eller) den første Frugt, som min Sjæl havde Lyst til.

  • 10Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.

  • 65%

    13Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.

    14Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

    15Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.

  • 14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.

  • 7Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.

  • 8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

  • 65%

    15Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.

    16Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.

  • 7Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene.

  • 17Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.

  • 14Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under en Eeg, og han sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Jeg (er den).

  • 7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 8Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

  • Jer 1:6-7
    2 vers
    64%

    6Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.

    7Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.

  • 16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 12Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 7Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?

  • 14da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • 7Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

  • 8Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.