Hosea 14:8
De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon.
De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
81 Kjøbmandens Haand ere falske Vægtskaaler, han elsker at fortrykke (Andre).
5Jeg vil læge deres Afvendelse, jeg vil elske dem frivilligen; thi min Vrede er vendt fra dette (Folk).
6Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon.
7Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon.
22Saa sagde den Herre Herre: Jeg, jeg vil og tage af det høie Cedertræes Top og sætte det; jeg vil bryde (noget) Spædt øverst af dets unge Qviste, og jeg, jeg vil Plante det paa et høit og opført Bjerg.
23Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
24Og alle Træer paa Marken skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver fornedret et høit Træ, ophøiet et lavt Træ, gjort et grønt Træ tørt, og gjort et tørt Træ grønt; jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det.
16Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ med Frugt af (deilig) Skikkelse; (men nu) haver han antændt en Ild om det med et stort Bulders Røst, og de sønderbryde dets Grene.
17Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, haver talet Ondt over dig for Israels Huses og Judæ Huses Ondskabs Skyld, som de bedreve til at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.
17Ephraim haver forbundet sig til Afguder; lad ham fare!
1Israel er et afplukket Viintræ, hans Frugt ligner ham selv; efter sin Frugts Mangfoldighed formerede han Alterne, eftersom det (gik) hans Land vel, (saa) smykkede de Støtterne.
20Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
21Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?
16Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt).
4Derfor tal med dem, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvilken Mand af Israels Huus, som (høit) opsætter sine (stygge) Afguder i sit Hjerte, og sætter sin Misgjernings Stød ret for sit Ansigt, og kommer til Propheten, den samme vil jeg, Herren, svare, naar han kommer, om hans (stygge) Afguders Mangfoldighed,
5at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.
8Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
8Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
13Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.
8Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.
10Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saae eders Fædre som den første Frugt paa Figentræet, naar det begynder (at bære Frugt; men) de gik ind til Baal-Peor, og fraskilte sig til den skammelige Afgud, og de bleve Vederstyggeligheder, saasom de elskede.
11Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?
13Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
7Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
8Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
2Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven?
8Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.
14(Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.
11paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
8Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
8Og de Retfærdige skulle see det og frygte, og lee over ham (sigende:)
18Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud.
9Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.
8Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
7Thi hvilket Menneske af Israels Huus eller af den Fremmede, som er fremmed i Israel, som skiller sig bag fra mig, og (høit) opsætter sine (stygge) Afguder i sit Hjerte, og sætter sin Misgjernings Stød ret for sit Ansigt, og kommer til Propheten til at adspørge mig ved ham, ham skal jeg, Herren, svare ved (mig) selv.
19Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen?
13Istedetfor Tornebusken skulle opvoxe Fyrretræer, for Tidslerne skulle Myrtetræer opvoxe, og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal udryddes.
5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
1Saa lod den Herre Herre mig see, og see, (der stod) en Kurv med Sommerfrugt.
2Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
14Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).
15Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.
6Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
15Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
9Derfor skal Jakobs Ondskab hermed forsones, og dette er al Frugten (deraf), at han skal borttage hans Synd, naar han gjør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Lunde og Billeder skulle ikke blive staaende.
9Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, ved hvilken man ærer Gud og Menneskene, og gaae hen at svæve over Træerne?
11Fordi Ephraim er en Kalv, som er oplært og elsker at tærske, saa foer jeg, jeg over hendes skjønne Hals; (ja) jeg vil ride paa Ephraim, Juda skal pløie, Jakob skal harve for sig.
3Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.
2Og han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort, som I? er ikke Ephraims Eftersankning bedre end Abiesers Viinhøst?