Amos 8:1
Saa lod den Herre Herre mig see, og see, (der stod) en Kurv med Sommerfrugt.
Saa lod den Herre Herre mig see, og see, (der stod) en Kurv med Sommerfrugt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
3 Men Sangene i Templet skulle hyle paa den samme Dag, sagde den Herre Herre; (der skulle være) mange døde Kroppe, man skal stiltiende kaste (dem) bort paa alle Steder.
7 Saa lod han mig see, og see, Herren stod paa en Muur, (som var bygget efter) en Blysnor, og han havde en Blysnor i sin Haand.
8 Og Herren sagde til mig: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Blysnor; da sagde Herren: See, jeg vil lægge en Blysnor midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær.
15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
11 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde: Jeremias, hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en Mandelstav.
12 Og Herren sagde til mig: Du saae vel; thi jeg vil være aarvaagen (som Mandeltræet) over mit Ord, til at gjøre det.
13 Og Herrens Ord skede til mig anden Gang, og han sagde: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en sydende Potte, og dens forreste Deel er (vendt hid) fra Norden.
1 Herren lod mig see, og see, (der vare) to Figenkurve satte foran Herrens Tempel, efterat Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, og Judæ Fyrster og Tømmermændene og Smedene fra Jerusalem, og ført dem til Babel.
2 I den ene Kurv vare meget gode Figener, som de første modne Figener, og i den anden Kurv vare meget onde Figener, som ikke kunde ædes, fordi de vare onde.
3 Og Herren sagde til mig: Hvad seer du, Jeremias? og jeg sagde: Figener; de gode Figener ere meget gode, og de onde ere meget onde, som ikke kunne ædes, fordi de ere onde.
4 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Saa lod den Herre Herre mig see, og see, En, som dannede Græshopper, da Høstgrøden begyndte at opkomme, og see, (der var) Høstgrøde, efterat Kongen havde ladet afhugge Græsset.
1 Vee mig! thi jeg er som de Ting, der eftersankes om Sommeren, som (efterladte) Viinqviste i Viinhøsten; der er ikke en Viindrue til at æde, (eller) den første Frugt, som min Sjæl havde Lyst til.
8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 De Ord, som Amos, der var iblandt Fæhyrderne af Thekoa, saae over Israel i Usias, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage, to Aar før Jordskjælvet.
2 Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
11 See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord.
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: De skulle vist eftersanke som paa et Viintræ det Overblevne af Israel; omvend din Haand som den, der afplukker (Viindruer) til Kurvene.
8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.
20 Høsten er forbi, Sommeren er endt, og vi, vi ere ikke frelste.
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
11 Ogsaa Juda (er besmittet; dog) haver han sat en Høst for dig, naar jeg omvender mit Folks Fængsel.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.
13 Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.
1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
8 De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: