Efeserbrevet 5:23

Original Norsk Bibel 1866

thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 11:3-9 : 3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved. 4 Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved. 5 Men hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskjæmmer sit eget Hoved; thi det er det Samme, som om hun var raget. 6 Thi dersom en Qvinde ikke bedækker sig, maa hun og lade Haaret afklippe; men er det usømmeligt for en Qvinde at klippes eller rages, da bedække hun sig. 7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære. 8 Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden. 9 Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld. 10 Derfor bør Qvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
  • Kol 1:18 : 18 og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;
  • Ef 1:22-23 : 22 og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden, 23 der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.
  • Ef 4:15 : 15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
  • Ef 5:25-26 : 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
  • Åp 5:9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.

    22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;

  • Ef 5:24-33
    10 vers
    85%

    24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.

    25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

    26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,

    27 for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.

    28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv.

    29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden.

    30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.

    31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

    32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.

    33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

  • 81%

    3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.

    4 Hver Mand, som beder eller propheterer og haver Noget paa Hovedet, beskjæmmer sit eget Hoved.

    5 Men hver Qvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskjæmmer sit eget Hoved; thi det er det Samme, som om hun var raget.

  • 76%

    18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.

    19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.

  • 76%

    2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.

    3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.

    4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.

  • 75%

    22 og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden,

    23 der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.

  • 73%

    5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;

    6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.

    7 Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.

  • 16 Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?

  • 72%

    7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære.

    8 Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden.

    9 Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld.

    10 Derfor bør Qvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.

    11 Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.

    12 Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.

  • 1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,

  • 18 og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;

  • 5 — thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —

  • 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.

  • 69%

    23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

    24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 5 og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

  • 15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,

  • 33 men den, der haver giftet sig, haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

  • 14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

  • 34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.

  • 7 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

  • 39 En Hustru er bunden ved Loven, saa lang Tid hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri, at giftes med hvem hun vil, alene (at det skeer) i Herren.

  • 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

  • 10 Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden —

  • 2 Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.

  • 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud.

  • 16 Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød.