2 Mosebok 7:23

Original Norsk Bibel 1866

Og Pharao vendte sig og kom til sit Huus, og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 9:21 : 21 Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.
  • 5 Mos 32:46 : 46 Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
  • 1 Sam 4:20 : 20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.
  • Job 7:17 : 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
  • Sal 62:10 : 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.
  • Ordsp 22:17 : 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
  • Ordsp 24:32 : 32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.
  • Ordsp 29:1 : 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
  • Jes 26:11 : 11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.
  • Jer 5:3 : 3 Herre! monne dine Øine ikke (see) efter Sandhed? du slog dem, men de følte ingen Smerte, du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de forhærdede deres Ansigt mere end en Klippe, de vægrede sig for at vende om.
  • Jer 36:24 : 24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
  • Esek 40:4 : 4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
  • Amos 4:7-9 : 7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør. 8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 9 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn, eders Havers og eders Viingaardes og eders Figentræers og eders Oliegaardes mange (Frugter) aad Kaalormen; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 10 Jeg sendte Pestilentse iblandt eder efter Ægyptens Viis, jeg ihjelslog eders unge Karle med Sværdet, samt eders Heste, som bleve fangne, og jeg lod Stank af eders Leire opstige i eders Næse; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 11 Jeg omkastede (Nogle) iblandt eder, som Gud omkastede Sodom og Gomorra, og I vare som en rygende Brand, der reddes af en Ild; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
  • Hab 1:5 : 5 Seer iblandt Hedningerne og skuer, og forundrer eder, (ja) forundrer eder; thi jeg gjør en Gjerning i eders Dage, I skulle ikke troe den, naar den fortælles.
  • Mal 2:2 : 2 Om I ikke høre det, og om I ei lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Ære, sagde den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser, ja, jeg haver ogsaa allerede forbandet (Enhver af) dem, fordi I ville ikke lægge det paa Hjerte.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    21 Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.

    22 Og de egyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.

  • 81%

    13 Og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

    14 Og Herren sagde til Mose: Pharaos Hjerte er haardt, han vægrer sig for at lade Folket fare.

  • 15 Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

  • 80%

    33 Og Mose gik fra Pharao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke (mere) udøst paa Jorden.

    34 Der Pharao saae, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.

    35 Saa blev Pharaos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, saasom Herren havde sagt formedelst Mose.

  • 7 Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.

  • 12 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, at han ikke hørte dem, saasom Herren havde sagt til Mose.

  • 32 Men Pharao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket fare.

  • 77%

    27 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.

    28 Og Pharao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere seer mit Ansigt; thi paa hvilken Dag, du seer mit Ansigt, skal du døe.

  • 19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

  • 76%

    4 Og jeg vil forhærde Pharaos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren. Og de gjorde saa.

    5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?

  • 76%

    8 Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.

    9 Og Herren havde sagt til Mose: Pharao skal ikke høre eder, paa det mine underlige Ting skulle mangfoldiggjøres i Ægypti Land.

    10 Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.

  • 20 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.

  • 6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?

  • 8 Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand.

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao; thi jeg, jeg haver forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte, for at jeg vil gjøre disse mine Tegn iblandt dem,

  • 21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaaer for at vende tilbage til Ægypten, da see til, at du gjør alle disse Tegn for Pharaos Aasyn, som jeg haver givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han skal ikke lade Folket fare.

  • 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.

  • 72%

    3 Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land.

    4 Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.

  • 24 Men alle Ægypterne grove omkring Floden efter Vand at drikke; thi de kunde ikke drikke af Vandet i Floden.

  • 70%

    6 Og dine Huse skulle opfyldes, og alle dine Tjeneres Huse, og alle Ægypternes Huse; hvilket dine Fædre eller dine Forfædre ikke have seet, fra den Tid, de bleve til paa Jorden, indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Pharao.

    7 Da sagde Pharaos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare? lad de Mænd fare, at de maae tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke veed, at Ægypten er fordærvet?

  • 11 Da kaldte ogsaa Pharao ad de Vise og Troldkarlene, og de gjorde ogsaa, de ægyptiske Koglere, ligesaa med deres Besværgelser.

  • 6 Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde:

  • 70%

    20 Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.

    21 Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.

  • 69%

    30 Da opstod Pharao samme Nat, og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke et Huus, at der jo var en Død udi.

    31 Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gjører eder rede, gaaer ud midt af mit Folk, baade I, saa og Israels Børn; og gaaer, tjener Herren, saa som I have sagt.

  • 17 Og jeg, see, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.

  • 19 Men jeg, jeg veed, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.

  • 24 Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.

  • 17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.

  • 4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.

  • 24 Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt.

  • 30 Og Mose gik ud fra Pharao og bad til Herren.

  • 27 Da sendte Pharao (Bud) hen og lod kalde Mose og Aron, og sagde til dem: Jeg haver syndet denne Gang; Herren er den Retfærdige, men jeg og mit Folk ere de Ugudelige.