Esekiel 32:21

Original Norsk Bibel 1866

Og alle de Stærke iblandt de Veldige skulle tale til ham midt af Graven med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge med dem, som have Forhud, som ere ihjelslagne med Sværd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 14:9-9 : 9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner. 10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
  • Esek 32:27 : 27 Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land.
  • Luk 16:23-24 : 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød. 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.
  • Esek 32:19 : 19 Hvem overgaaer du i Deilighed? far ned, læg dig hos dem, som have Forhud.
  • Esek 32:24-25 : 24 Der er Elam og al dens Mangfoldighed trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, og de nedfore med dem, som have Forhud, hen under Jorden, de, som gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land, og bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen. 25 De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne.
  • 4 Mos 16:30-34 : 30 Men dersom Herren skaber (noget) Nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de nedfare levende i Helvede, da skulle I kjende, at disse Mænd have opirret Herren. 31 Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem. 32 Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset. 33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden. 34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os.
  • Sal 9:17 : 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.
  • Sal 55:15 : 15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
  • Ordsp 14:32 : 32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
  • Jes 1:31 : 31 Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    22 Der ligger Assur og al dens Forsamling, trindt omkring ham ere hans Grave; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd.

    23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.

    24 Der er Elam og al dens Mangfoldighed trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, og de nedfore med dem, som have Forhud, hen under Jorden, de, som gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land, og bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen.

    25 De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne.

    26 Der (ligger) Mesech, Thubal og al dens Mangfoldighed, dens Grave ere trindt omkring ham; alle disse have Forhud, vare ihjelslagne med Sværd, thi de gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land.

    27 Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land.

    28 Og du, du skal sønderbrydes midt iblandt dem, som have Forhud, og ligge hos de Ihjelslagne ved Sværd.

    29 Der er Edom, dens Konger og alle dens Fyrster, som ere lagte med deres Styrke hos de Ihjelslagne med Sværd; de, de skulle ligge hos dem, som have Forhud, og hos dem, som nedfare i Hulen.

    30 Der ere alle de ypperste (Mænd) af Norden og alle Zidonier, som ere nedfarne med de Ihjelslagne, som bleve beskjæmmede med deres Forskrækkelse, (som kom) af deres Styrke, og de ligge (som) de, der have Forhud, hos de Ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skjændsel med dem, som nedfare i Hulen.

    31 Dem skal Pharao see, og skal trøstes (tillige) med al sin Mangfoldighed, som ere de Ihjelslagne med Sværd, (nemlig) Pharao og al hans Hær, siger den Herre Herre.

    32 Thi jeg skal sende min Forskrækkelse i de Levendes Land; saa skal Pharao og al hans Mangfoldighed blive liggende midt iblandt dem, som have Forhud, de Ihjelslagne med Sværd, siger den Herre Herre.

  • 84%

    18 Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen.

    19 Hvem overgaaer du i Deilighed? far ned, læg dig hos dem, som have Forhud.

    20 De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.

  • 81%

    16 Jeg gjorde, at Hedningerne bævede for hans Falds Lyd, der jeg lod ham fare ned i Graven med dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, det Udvalgte og Bedste paa Libanon, alle (Træer), som drikke Vand, bleve trøstede nede i Jorden.

    17 Ogsaa de nedfore med ham i Graven til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, og dem, (som havde været) hans Arm, som havde siddet i hans Skygge midt iblandt Hedningerne.

    18 Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.

  • 74%

    19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 74%

    9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.

    10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.

    11 Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 72%

    10 Og jeg vil gjøre, at mange Folk skulle saare forskrækkes over dig, og deres Konger skulle saare forfærdes over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt, og de skulle bæve (hvert) Øieblik, hver i sin Sjæl, paa dit Falds Dag.

    11 Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.

    12 Jeg vil lade din Mangfoldighed falde ved de Vældiges Sværd, de (som ere) allesammen forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle ødelægge Ægyptens Hovmodighed, at al dens Mangfoldighed skal fordærves.

  • 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.

  • 25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.

  • 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

  • 4 at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader.

  • 70%

    8 De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.

    9 Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.

    10 Du skal døe, (som) de med Forhud døe, i Fremmedes Haand; thi jeg haver talet det, siger den Herre Herre.

    11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 8 Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.

  • 20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.

  • 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.

  • 11 Han og hans Folk med ham, de Forfærdelige iblandt Hedningerne, ere hidførte til at fordærve Landet, og de skulle uddrage deres Sværd over Ægypten, og fylde Landet med Ihjelslagne.

  • 16 hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.

  • 2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.

  • 14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.

  • 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.

  • 19 O Israels Deilighed! paa dine Høie (ligge) de Ihjelslagne; hvorledes ere de Vældige faldne!

  • 8 Og jeg vil fylde hans Bjerge med hans Ihjelslagne; paa dine Høie og i dine Dale og i alle dine Strømme, i dem skulle de falde, som ere ihjelslagne med Sværd.

  • 5 Morland og Put og Lydia med den Hob af allehaande (Folk), og Chub og de Folk af (deres) Pagtes Land, de skulle falde med dem ved Sværdet.

  • 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.

  • 14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 16 Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham.

  • 22 Dens Lyd skal fare frem som Slangens; thi de skulle fare frem med en Hær og komme med Øxer til den, som de, der ville afhugge Træer.