Galaterbrevet 5:25
Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.
Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
16Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
17Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
18Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
8Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
9Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
10Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.
11Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.
12Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet;
13thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
14Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
4paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.
5Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
6Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;
22Men Aandens Frugt er Kjærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Tro, Sagtmodighed, Afholdenhed.
23Mod Saadanne er Loven ikke.
24Men de, som høre Christum til, have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjæringerne.
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
7— Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —
3Thi idet vi omgaaes i Kjødet, stride vi ikke efter Kjødet,
5Thi vi forvente i Aanden ved Troen den forhaabede Retfærdighed.
6Hvo, som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
18Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
13Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
14Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
8Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
9— thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, —
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
8Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
16Kun at vi, saavidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.
5Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
2og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
1Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
6Derfor, ligesom I have antaget Christum Jesum, Herren, saaledes omgaaes i ham,
1Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
7Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
13I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere.
7blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
8Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.
2saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
13Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.
17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
24Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
11Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
2Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
4Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde formedelst Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
5Thi dersom vi ere blevne forenede med (ham) ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være (ham lige) i hans Opstandelse;
25Brødre! beder for os.