1 Mosebok 25:23

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וַיֹּ֨אמֶר יְהוָ֜ה לָ֗הּ שְׁנֵ֤י *גיים **גוֹיִם֙ בְּבִטְנֵ֔ךְ וּשְׁנֵ֣י לְאֻמִּ֔ים מִמֵּעַ֖יִךְ יִפָּרֵ֑דוּ וּלְאֹם֙ מִלְאֹ֣ם יֶֽאֱמָ֔ץ וְרַ֖ב יַעֲבֹ֥ד צָעִֽיר׃

Translitterasjon

wə-yōʾmer yhwh lāh šənê gôyim bə-ḇiṭnēḵ û-šənê ləʾummîm mi-mēʿayiḵ yippārēḏû û-ləʾōm mi-ləʾōm yeʾĕmāṣ wə-raḇ yaʿăḇōḏ ṣāʿîr

Grammatikkdetaljer

• *wə-yōʾmer*: waw consecutive + Qal imperfect, 3rd masculine singular - and said
• *yhwh*: divine name - YHWH
• *lāh*: preposition + 3rd feminine singular suffix - to her
• *šənê*: numeral, masculine dual construct - two of
• *gôyim*: noun, masculine plural - nations
• *bə-ḇiṭnēḵ*: preposition + noun, feminine singular + 2nd feminine singular suffix - in your womb
• *û-šənê*: waw conjunction + numeral, masculine dual construct - and two of
• *ləʾummîm*: noun, masculine plural - peoples
• *mi-mēʿayiḵ*: preposition + noun, masculine plural + 2nd feminine singular suffix - from your bowels
• *yippārēḏû*: Niphal imperfect, 3rd masculine plural - will be separated
• *û-ləʾōm*: waw conjunction + noun, masculine singular - and people
• *mi-ləʾōm*: preposition + noun, masculine singular - than people
• *yeʾĕmāṣ*: Qal imperfect, 3rd masculine singular - will be stronger
• *wə-raḇ*: waw conjunction + adjective, masculine singular - and greater
• *yaʿăḇōḏ*: Qal imperfect, 3rd masculine singular - will serve
• *ṣāʿîr*: adjective, masculine singular - younger

Ordbetydninger

• *gôyim*: nations/peoples/gentiles
• *ləʾummîm*: peoples/nations/tribes
• *yippārēḏû*: will be separated/will be divided/will part
• *yeʾĕmāṣ*: will be stronger/will prevail/will overpower
• *wə-raḇ* *yaʿăḇōḏ* *ṣāʿîr*: and the older will serve the younger/and the greater will serve the lesser

Henviste vers

• 1 Mos 27:29 : 29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!
• 1 Mos 27:40 : 40 Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
• 2 Sam 8:14 : 14 Og han lagde Besætning udi Edom, udi ganske Edom lagde han Besætning, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
• 1 Mos 17:16 : 16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til (mange) Hedninger; Folks Konger skulle vorde af hende.
• 1 Mos 24:60 : 60 Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: Vor Søster, bliv du til mange tusinde Gange ti tusinde, og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
• 4 Mos 20:14 : 14 Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge (sigende): Saa siger din Broder Israel: Du veed al den Møie, som os er vederfaren,
• Mal 1:2-5 : 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob. 3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken. 4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid). 5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
• Rom 9:10-13 : 10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader. 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte — 12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre, 13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
• 1 Mos 17:4 : 4 (Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader.
• 1 Mos 25:27 : 27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en forstandig Jæger (og) en Landmand, men Jakob var en fuldkommen Mand, som boede i Pauluner.
• 1 Mos 32:6 : 6 Og Budene kom igjen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire hundrede Mænd med ham.
• 1 Mos 33:3 : 3 Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
• 1 Mos 36:31 : 31 Og disse ere de Konger, som regjerede i Edoms Land, førend der regjerede en Konge over Israels Børn,
• 1 Kong 22:47 : 47 Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
• 1 Krøn 18:13 : 13 Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
• 2 Krøn 25:11-12 : 11 Og Amazia blev bestyrket og førte sit Folk ud, og drog i Saltdalen og slog Seirs Børn, ti tusinde. 12 Tilmed fangede Judæ Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned af Klippens Top, at de allesammen søndersledes.
• Sal 60:8-9 : 8 Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal. 9 Gilead hører mig til, Manasse hører mig og til, og Ephraim er mit Hoveds Styrke, Juda er min Lovgiver.
• Sal 83:5-9 : 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus. 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela. 10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk, 11 som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden. 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna, 13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger. 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret. 15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
• Jes 34:1-9 : 1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde. 2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes. 3 Og deres Ihjeslagne skulle bortkastes, og deres Stank skal opfare af deres (døde) Kroppe, og Bjergene skulle flyde af deres Blod. 4 Og al Himmelens Hær skal forfules, og Himlene foldes tilhobe som en Bog, og al deres Hær skal affalde, som et Blad affalder af et Viintræ, og ligesom (naar Noget) falder af et Figentræ. 5 Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom. 6 Herrens Sværd er fuldt af Blod, er blevet fedt af Fedme, af Lammenes og Bukkenes Blod, af Vædernes Nyrers Fedme; thi Herrens Slagtoffer er i Bozra, og en stor Slagtning i Edoms Land. 7 Og Eenhjørningerne skulle nedfare med dem, og Studene med de stærke (Øxne), og deres Land skal blive drukkent af Blod, og deres Støv skal blive fedt af Fedme. 8 Thi det er Herrens Hevns Dag, Betalingers Aar for Zions Trætte. 9 Da skulle dens Bække blive omvendte til Beg, og dens Støv til Svovel, ja dens Land blive til brændende Beg. 10 Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Røgen deraf skal opgaae evindeligen; den skal være øde fra Slægt til Slægt, fra Evighed til Evighed skal Ingen gaae igjennem den. 11 Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom. 12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet. 13 Og der skulle opvoxe Torne paa dens Paladser, Nelder og Tidsler i dens Befæstninger, og der skal være Dragers Bolig, en Gaard for Strudsunger. 14 Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig. 15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden. 16 Søger i Herrens Bog og læser, der fattedes ikke een af disse Ting, det Ene savnede ikke det Andet; thi min Mund, den haver budet det, og dens Aand, den haver sanket dem. 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
• Jes 63:1-6 : 1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse. 2 Hvorfor er der Rødt paa dit Klædebon, og dine Klæder som hans, der træder i en Viinperse? 3 Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var ingen Mand af Folket med mig, og jeg traadte dem i min Vrede og nedtraadte dem i min Grumhed, og Seier over dem er stænket paa mine Klæder, og jeg haver besmittet alle mine Klæder. 4 Thi (jeg havde) Hevns Dag i mit Hjerte, og mine Igjenløstes Aar var kommet. 5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig. 6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
• Jer 49:7-9 : 7 Imod Edom: Saa sagde den Herre Zebaoth: (Er der) ikke Viisdom ydermere i Theman? Raad er borte fra de Forstandige, deres Viisdom er bleven unyttig. 8 Flyer, vender eder, boer i de dybe (Stæder), I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Fordærvelse komme over ham til den Tid, jeg hjemsøger ham. 9 Om Viinhøstere komme over dig, skulle de ikke lade (nogle) Viinqviste blive tilovers; om Tyve (komme) om Natten, skulle de fordærve (det, som er) dem nok. 10 Thi jeg, jeg haver blottet Esau, aabenbaret hans lønlige (Stæder), og han kan ikke skjule sig; hans Sæd er ødelagt, og hans Brødre og hans Naboer, og der er Ingen (igjen). 11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig. 12 Thi saa sagde Herren: See, de, som ikke vare dømte til at drikke af Bægeret, skulle jo drikke, og skulde du selv aldeles holdes uskyldig? du skal ikke holdes uskyldig, men visselig drikke. 13 Thi jeg haver svoret ved mig (selv), siger Herren, at Bozra skal blive til Forskrækkelse, til Forhaanelse, til Ørk og til Forbandelse, og alle dens Stæder skulle blive til Ørkener evindeligen. 14 Jeg haver hørt et Rygte fra Herren, og der er sendt Bud iblandt Hedningerne: Samler eder og kommer over dem, og gjører eder rede til Krigen. 15 Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene. 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren. 17 Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 18 Ligesom Sodom og Gomorra og dens Naboer ere omkastede, sagde Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den. 19 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt? 20 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Edom, og hans Tanker, som han haver tænkt imod Themans Indbyggere: Mon ikke de Mindste af Hjorden skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge deres Bolig tilligemed dem? 21 For deres Falds Lyd bævede Jorden, der var Skrig, deres Røst er hørt ved det røde Hav. 22 See, han skal fare op som Ørnen, og flyve og udbrede sine Vinger over Bozra, og paa den samme Dag skal de Vældiges Hjerte i Edom være ligesom en beængstet Qvindes Hjerte.
• Esek 25:12-14 : 12 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem, 13 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil udrække min Haand over Edom, og udrydde deraf Mennesker og Dyr; og jeg vil gjøre det øde fra Theman, og (indtil) Dedan skulle de falde ved Sværdet. 14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
• Esek 35:1-9 : 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Seirs Bjerg, og spaa imod det. 3 Og du skal sige til det: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Seirs Bjerg! og udrække min Haand imod dig, og gjøre dig til en Ødelæggelse og (aldeles) øde. 4 Jeg vil gjøre dine Stæder øde, og du, du skal være en Ødelæggelse og fornemme, at jeg er Herren. 5 Fordi at du haver et evigt Fjendskab, og haver adspredt Israels Børn ved Sværdets (megen) Magt, i deres Fordærvelses Tid, den Tid, Misgjerning havde Ende, 6 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil lave til dig Blods (Udgydelse), og Blod skal forfølge dig; efterdi du haver ikke hadet Blod, da skal Blod forfølge dig. 7 Og jeg vil gjøre Seirs Bjerg til en Ødelæggelse og aldeles øde, og udrydde deraf den, som gaaer over og kommer tilbage. 8 Og jeg vil fylde hans Bjerge med hans Ihjelslagne; paa dine Høie og i dine Dale og i alle dine Strømme, i dem skulle de falde, som ere ihjelslagne med Sværd. 9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der, 11 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, da vil jeg gjøre efter din Vrede og efter din Nidkjærhed, som du haver brugt formedelst dit Had imod dem, og jeg vil blive kjendt hos dem, naar jeg dømmer dig. 12 Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg haver hørt alle dine Bespottelser, som du sagde imod Israels Bjerge, sigende: De ere ødelagte, de ere os givne til Spise. 13 Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det. 14 Saa sagde den Herre Herre: Ligesom alt Landet glæder sig, (saa) vil jeg gjøre dig (aldeles) øde. 15 Ligesom du haver glædet dig over Israels Huses Arv, fordi den er ødelagt, saaledes vil jeg gjøre med dig; du Seirs Bjerg skal være (aldeles) øde, og ganske Edom altsammen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
• Amos 1:11-12 : 11 Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen. 12 Derfor vil jeg sende en Ild i Theman, og den skal fortære Bozras Paladser.
• Obad 1:1-9 : 1 Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig. 2 See, jeg haver gjort dig ringe iblandt Hedningerne; du er saare foragtet. 3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden? 4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren. 5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers? 6 (Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte? 7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham. 8 Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg? 9 Og dine Vældige, o Theman! skulle forskrækkes saare, paa det hver af Esaus Bjerg skal udryddes ved Mord. 10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig. 11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem. 12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag. 13 Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag. 14 Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag. 15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved. 16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.