1 Mosebok 47:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 35:28 : 28 Og Isak blev hundrede Aar og fiirsindstyve Aar gammel.
  • Sal 39:5 : 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).
  • Sal 39:12 : 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
  • Sal 119:19 : 19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.
  • Sal 119:54 : 54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
  • Job 14:1 : 1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
  • Jak 4:14 : 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
  • 1 Pet 2:11 : 11 I Elskelige! jeg formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen,
  • Job 42:16-17 : 16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt. 17 Og Job døde, gammel og mæt af Dage.
  • 2 Kor 5:6 : 6 Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren.
  • Hebr 11:9-9 : 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud. 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det. 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt. 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. 14 Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland. 15 Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage; 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
  • Hebr 13:14 : 14 thi vi have her ikke en blivende Stad, men søge efter den tilkommende.
  • Sal 89:47-48 : 47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild? 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?
  • Sal 90:3-9 : 3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn! 4 Thi tusinde Aar ere for dine Øine som den Dag igaar, naar den er forbigangen, og (som) en Nattevagt. 5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes. 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres. 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed. 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys. 9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke. 10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra). 11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)? 12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.
  • 1 Mos 5:27 : 27 Og Methuselahs ganske Alder blev ni hundrede Aar og ni og tredsindstyve Aar; og han døde.
  • 1 Mos 11:11 : 11 Og Sem levede, efterat han havde avlet Arphachsad, fem hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.
  • 1 Mos 11:24-25 : 24 Og Nachor levede ni og tyve Aar, og avlede Tharah. 25 Og Nachor levede, efterat han havde avlet Tharah, hundrede Aar og nitten Aar, og avlede Sønner og Døttre.
  • 1 Mos 25:7-8 : 7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
  • 1 Mos 47:28 : 28 Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.
  • 1 Mos 50:26 : 26 Saa døde Joseph, (der han var) hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten
  • 2 Mos 6:4 : 4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.
  • 2 Mos 7:7 : 7 Og Mose var fiirsindstyve Aar gammel, og Aron tre og fiirsindstyve Aar gammel, der de talede til Pharao.
  • 5 Mos 34:7 : 7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.
  • Jos 24:29 : 29 Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
  • 2 Sam 19:32-35 : 32 Og Barsillai var saare gammel, fiirsindstyve Aar gammel, og han forsørgede Kongen, der han opholdt sig i Mahanaim, thi han var en saare mægtig Mand. 33 Og Kongen sagde til Barsillai: Drag du over med mig, saa vil jeg forsørge dig hos mig i Jerusalem. 34 Men Barsillai sagde til Kongen: Hvad er det, jeg endnu haver at leve, at jeg skulde fare op med Kongen til Jerusalem? 35 Jeg er idag fiirsindstyve Aar gammel; mon jeg skulde kjende, hvad Godt eller Ondt er? mon din Tjener kunde smage, hvad jeg æder, eller hvad jeg drikker? mon jeg kan høre ydermere paa Sangeres eller Sangerskers Røst? hvorfor skulde da din Tjener ydermere være min Herre Kongen til Byrde?
  • 1 Krøn 29:15 : 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning.
  • Job 8:8-9 : 8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget; 9 — thi vi (bleve til) igaar og vide Intet; thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden —

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 47:7-8
    2 vers
    86%

    7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.

    8Og Pharao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?

  • 1 Mos 47:28-30
    3 vers
    80%

    28Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.

    29Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.

    30Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.

  • 1 Mos 47:10
    75%

    10Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao.

  • 1 Mos 50:3-5
    3 vers
    71%

    3Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.

    4Og der Grædedagene over ham vare forbigangne, da talede Joseph til Pharaos Huusfolk og sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for eders Øine, da taler, Kjære, for Pharaos Øren og siger:

    5Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.

  • 1 Mos 50:22
    70%

    22Saa boede Joseph i Ægypten, han og hans Faders Huus; og Joseph levede hundrede og ti Aar.

  • Apg 7:15
    70%

    15Men Jakob drog ned til Ægypten; og han døde, og vore Fædre.

  • Sal 90:10
    69%

    10(Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).

  • 1 Mos 37:1-2
    2 vers
    69%

    1Og Jakob boede i det Land, som hans Fader havde været fremmed udi, som var i det Land Canaan.

    2Disse ere Jakobs Slægter: Joseph var sytten Aar gammel, der han vogtede Qvæg med sine Brødre, og den unge Dreng var hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Joseph førte deres onde Rygte for deres Fader.

  • 1 Mos 41:46
    68%

    46Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land.

  • 1 Mos 35:28
    68%

    28Og Isak blev hundrede Aar og fiirsindstyve Aar gammel.

  • 1 Mos 46:30-31
    2 vers
    68%

    30Da sagde Israel til Joseph: Jeg vil nu (gjerne) døe, efterat jeg haver seet dit Ansigt, at du er endnu levende.

    31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.

  • 1 Mos 25:7
    67%

    7Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.

  • 1 Mos 47:5
    67%

    5Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.

  • 1 Mos 47:3
    67%

    3Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.

  • 1 Mos 50:26
    67%

    26Saa døde Joseph, (der han var) hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten

  • 2 Mos 12:40
    67%

    40Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.

  • 1 Mos 46:4-5
    2 vers
    67%

    4Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.

    5Saa gjorde Jakob sig rede (at drage) fra Beershaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaae Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Pharao havde sendt til at føre ham paa.

  • 1 Mos 45:25
    67%

    25Saa droge de op fra Ægypten; og de kom i det Land Canaan, til Jakob, deres Fader.

  • 1 Mos 48:15
    67%

    15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

  • 1 Mos 29:21
    66%

    21Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.

  • 2 Mos 1:5
    66%

    5Og alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvfjerdsindstyve Personer; men Joseph var i Ægypten.

  • 4 Mos 20:15
    66%

    15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 1 Mos 31:42
    66%

    42Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.

  • 1 Mos 45:17
    66%

    17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.