1 Mosebok 49:19

Original Norsk Bibel 1866

Gad, Tropper skulle i Troppeviis bekrige ham, og han, han skal i Troppeviis bekrige (Andre) omsider.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

גָּ֖ד גְּד֣וּד יְגוּדֶ֑נּוּ וְה֖וּא יָגֻ֥ד עָקֵֽב

Translitterasjon

gād gədûd yəgûdennû and-he yāgud ʿāqēb

Grammatikkdetaljer

• *gād*: proper noun, masculine singular - Gad
• *gədûd*: noun masculine singular - troop/raiding party
• *yəgûdennû*: Qal imperfect 3rd masculine singular with 3rd masculine singular suffix - he will raid him
• *yāgud*: Qal imperfect 3rd masculine singular - he will raid
• *ʿāqēb*: noun masculine singular - heel/rear

Ordbetydninger

• *gād*: Gad (name meaning 'fortune/troop')
• *gədûd*: troop/raiding party/marauding band
• *yəgûdennû*: will raid him/attack him/press upon him
• *yāgud*: will raid/attack/press upon
• *ʿāqēb*: heel/rear/at the last

Henviste vers

• 1 Mos 30:11 : 11 Da sagde Lea: Her kommer en Hær, og hun kaldte hans Navn Gad.
• 1 Mos 46:16 : 16 Og Gads Sønner: Ziphjon og Haggi, Suni og Ezbon, Eri og Arodi og Areli.
• 4 Mos 32:1-9 : 1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Ataroth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen. 6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her? 7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem? 8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet. 9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem. 10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde: 11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig; 12 undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren. 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine. 14 Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel. 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk. 16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn. 17 Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld. 18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv. 19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen. 20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt, 21 og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt, 22 og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt. 23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder. 24 (Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund. 25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet. 26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder. 27 Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger. 28 Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre, 29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom. 30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land. 31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre. 32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen. 33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer, 35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha, 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim, 38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede 39 Og Machirs Børn, Manasse Søns, gik ind i Gilead og indtoge det; og han fordrev Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Machir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi. 41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Byer, og kaldte dem Havoth-Jair. 42 Og Nobah gik hen og indtog Kenath og dens tilhørende Byer, og kaldte den Nobah efter sit Navn.
• 5 Mos 33:20-21 : 20 Og han sagde til Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! han boer som en grum Løve, og han skal røve Armen, ja og Issen. 21 Og han udsaae sig det Første (af Landet), at han var der beskjærmet i den Deel, (ham var given) af Lovgiveren; dog kom han med Folkenes Øverster, han gjorde Herrens Retfærdighed og hans Rette imod Israel.
• Jos 13:8 : 8 med hvilken de Rubeniter og Gaditer have taget deres Arv, som Mose gav dem paa denne Side Jordanen mod Østen, ligesom Mose, Herrens Tjener, gav dem:
• Dom 10:1-9 : 1 Og efter Abimelech opstod Thola, Puas Søn, Dodos Søn, en Mand af Isaschar, at frelse Israel; og han boede i Samir paa Ephraims Bjerg. 2 Og han dømte Israel tre og tyve Aar; og han døde, og han blev begraven i Samir. 3 Og efter ham opstod Jair, den Gileaditer, og dømte Israel to og tyve Aar. 4 Og han havde tredive Sønner, som rede paa tredive Asenfoler, og de havde tredive Stæder; dem kaldte de Jairs Byer indtil denne Dag, og de ligge i Gileads Land. 5 Og Jair døde og blev begraven i Kamon. 6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke. 7 Da optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han solgte dem i de Philisters Haand og i Ammons Børns Haand. 8 Og de nedsloge og knuste Israels Børn i det samme Aar; atten Aar (plagede de) alle Israels Børn, som vare paa hiin Side Jordanen i Amoriternes Land, som er i Gilead. 9 Og Ammons Børn droge over Jordanen, at stride ogsaa imod Juda og imod Benjamin og imod Ephraims Huus, saa at Israel var saare trængt. 10 Da raabte Israels Børn til Herren og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi at vi have forladt vor Gud og tjent Baalim. 11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
• 1 Krøn 3:18-22 : 18 Og (hans Søn var) Malchiram, og Pedaja og Senazzar, Jekamja, Hosama og Nedabja. 19 Og Pedajas Sønner vare: Serubabel og Simei; og Serubabels Sønner vare: Mesullam og Hananja, og Selomith, deres Søster, 20 og Hasuba og Ohel og Berechia og Hasadja, Jusab-Hesed, de Fem. 21 Og Hananjas Sønner vare: Pelatja og Jesaia; (og) Rephajas Sønner, Arnans Sønner, Obadjas, Sønner, Sechanias Sønner. 22 Og Sechanias Sønner vare: Semaja; og Semajas Sønner vare: Hattus og Jigeal og Bariah og Nearia og Saphat, (tilsammen) sex.
• 1 Krøn 5:11-22 : 11 Og Gads Børn boede tvært over for dem i Basans Land indtil Salcha. 12 Joel var den Ypperste, og Sapham den anden: men Janai og Saphat (bleve) i Basan. 13 Og deres Brødre efter deres Fædres Huus vare: Michael og Mesullam og Seba og Jorai og Jachan og Sia og Eber, syv. 14 Disse ere Sønner af Abichail, Huri Søn, Jaroahs Søn, Gileads Søn, Michaels Søn, Jesisai Søn, Jahdos Søn, Bus Søn. 15 Ahi, Abdiels Søn, Gunis Søn, var den Ypperste i deres Fædres Huus. 16 Og de boede i Gilead udi Basan og i dens tilhørende (Stæder) og i alle Sarons Forstæder indtil deres Udgange. 17 Disse bleve alle regnede i Slægtregister i Jothams, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage. 18 Rubens Børn og de Gaditer og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd, og spændte Bue, og vare lærte til Krig, vare fire og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredsindstyve, som droge ud i Hæren. 19 Og de førte Krig imod de Hagarener og mod Jetur og Naphis og Nodab. 20 Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham. 21 Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle. 22 Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.
• 1 Krøn 5:26 : 26 Og Israels Gud opvakte Phuls, Kongen af Assyriens, Aand, og Thilgath-Pilnesers, Kongen af Assyriens, Aand, og han bortførte de Rubeniter og Gaditer og den halve Manasse Stamme, og førte dem bort til Halah og Habor og Hara og til den Flod Gosan indtil denne Dag.