1 Mosebok 49:26
Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.
25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.
11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
12 Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.
14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte.
15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.
18 Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved.
19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
21 Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
22 Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.
13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder.
28 Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme, og meget Korn og Most!
29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!
22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren.
28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
9 Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.
7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
12 Disse skulle staae at velsigne Folket paa Grissims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda, Isaschar og Joseph og Benjamin.
4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken
3 Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
4 Og han sagde til mig: See, jeg vil gjøre dig frugtbar og formere dig, og gjøre dig til en Hob Folk, og give din Sæd efter dig dette Land til Eiendom evindeligen.
28 Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.
10 Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
11 Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.
39 Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.
3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.
6 Men din Affødning, som du skal avle efter dem, skal høre dig til; de skulle kaldes efter deres Brødres Navn, i deres Arv.