Hebreerbrevet 1:7

Original Norsk Bibel 1866

Og om Englene siger han: Han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 104:4 : 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.
  • Sak 6:5 : 5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
  • 2 Kong 2:11 : 11 Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.
  • Jes 6:2 : 2 Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.
  • Esek 1:13-14 : 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden. 14 Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.
  • Dan 7:10 : 10 (Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte.
  • 2 Kong 6:17 : 17 Og Elisa bad og sagde: Herre! Kjære, oplad hans Øine, at han maa see! da oplod Herren Drengens Øine, og han saae, og see, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

    4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.

  • 81%

    2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,

    3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

    4 og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.

    5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.

    6 Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.

  • 79%

    13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?

    14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?

  • 8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.

  • 76%

    20 Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst.

    21 Lover Herren, alle hans Hære! I hans Tjenere, som gjøre hans Villie.

  • 5 Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale.

  • 10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,

  • 7 Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;

  • 2 Lover ham, alle hans Engle, lover ham, alle hans Hærskarer!

  • 3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.

  • 2 Thi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Løn,

  • 7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.

  • 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.

  • 5 (da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

  • 13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

  • 11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

  • 49 Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud.

  • 6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.

  • 11 Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde:

  • 12 thi det var dem aabenbaret, at de tjente ikke sig selv, men os i dette, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangelium formedelst den Hellig-Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjære at gjennemskue.

  • 11 da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren.

  • 18 See, han kan ikke troe sine Tjenere, og han maa lægge Daarlighed paa sine Engle;

  • 7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,

  • 22 som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og Magterne og Kræfterne ere ham underlagte.

  • 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 17 Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.

  • 68%

    22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,

    23 til de Førstefødtes Forsamling og Menighed, som ere opskrevne i Himlene, og til Gud, Alles Dommer, og til de fuldkommede Retfærdiges Aander,

  • 4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,

  • 17 Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.

  • 5 Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Lamper brændte foran Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

  • 10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

  • 2 som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.

  • 3 (han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.

  • 18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber:

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.

  • 7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,

  • 67%

    20 Og saavidt det ikke skede uden Ed,

    21 — thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —