Hebreerbrevet 13:2
Glemmer ikke Gjæstfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.
Glemmer ikke Gjæstfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Lader Broderkjærligheden blive ved!
3Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.
13antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
10Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.
19Derfor skulle I elske den Fremmede; thi I have været fremmede i Ægypti Land.
9Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.
5Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,
6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.
16Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele; thi saadanne Offere behage Gud vel.
32— (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende —
35Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;
1Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.
2Thi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Løn,
10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
14Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
33Og naar en Fremmed er fremmed hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.
34Den Fremmede, som er fremmed hos eder, skal være eder som en Indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv, thi I have været fremmede i Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud
43jeg var fremmed, og I toge mig ikke til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
24og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
13I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.
22men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,
5Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale.
18Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
11Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
19Saa ere I da ikke mere Gjæster og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk,
21bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.
22Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,
38Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os, eller nøgen og have klædt dig?
6Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
4Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,
17Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
9Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
11I Elskelige! jeg formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen,
12Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
14thi vi have her ikke en blivende Stad, men søge efter den tilkommende.
12Hilser hverandre med et helligt Kys; alle de Hellige hilse eder.
17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
7Kommer eders Veiledere ihu, som have forkyndt eder det Guds Ord; og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro.
12thi det var dem aabenbaret, at de tjente ikke sig selv, men os i dette, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangelium formedelst den Hellig-Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjære at gjennemskue.
53I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den.
11da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren.
10Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
13Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
9Og du skal ikke fortrykke den Fremmede; thi I selv kjende den Fremmedes Sjæl, thi I vare fremmede i Ægypti Land.
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
15Og Manoah sagde til Herrens Engel: Kjære, lad os opholde dig, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.
35Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig.