Jesaja 21:12
Vægteren sagde: Morgenen er (vel) kommen, og der er endnu Nat; ville I (derfor) spørge, (saa) spørger (retteligen), omvender eder, (og) kommer (saa).
Vægteren sagde: Morgenen er (vel) kommen, og der er endnu Nat; ville I (derfor) spørge, (saa) spørger (retteligen), omvender eder, (og) kommer (saa).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.
11 En Byrde over Duma: Der raaber En til mig af Seir: Vægter, hvad (siger du) om Natten? Vægter, hvad (siger du) om Natten?
6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed.
8 Og han raabte (som) en Løve: Herre! jeg staaer stedse paa Vagt om Dagen, jeg staaer paa min Varetægt alle Nætterne.
13 En Byrde over Arabia: I skulle blive Natten over i Skoven i Arabia, I reisende Hobe, (som drage) til Dedanim.
8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
6 Thi der er en Dag, (da) Vogtere skulle raabe paa Ephraims Bjerg: Staaer op og lader os gaae op til Zion, til Herren vor Gud.
25 Da raabte Skildvagten og gav Kongen det tilkjende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et (godt) Budskab i hans Mund; og han gik fast og kom nær.
26 Da saae Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: See, en Mand løber alene, og Kongen sagde: Denne fører ogsaa et (godt) Budskab.
6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer!
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene.
4 Helliger en Krig imod hende, staaer op og lader os drage op om Middagen; vee os! thi Dagen vender sig, thi Aftenskygger udstrække sig.
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.
6 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal der intet Lys være, hverken kosteligt eller tykt.
7 Men der skal være een Dag, den, den skal kjendes af Herren, den skal ikke (være) Dag og Nat; thi det skal skee, om Aftens Tid skal der være Lys.
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Jeg stod paa min Vagt og stillede mig paa Befæstningen, og jeg varede (flitteligen) paa, for at see, hvad han vilde tale ved mig, og hvad jeg skulde svare igjen efter min Overbeviisning.
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
19 Naar den gaaer over, skal den borttage eder, thi den skal gaae over hver Morgen, (ja) om Dagen og om Natten, og aleneste, (naar man) fornemmer Rygtet (derom), skal der være en heftig Bevægelse.
14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
20 Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.
6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem.
6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
10 Saa staa du nu tidlig op imorgen, og din Herres Tjenere, som ere komne med dig; og naar I ere tidligen opstandne imorgen, og det er lyst for eder, saa gaaer hen.
11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.
5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn?
21 Hvor længe skal jeg see Banner, skal jeg høre Trompetens Lyd?
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13 Vend om, vend om, o Sulamith! vend om, vend om, at vi maae see paa dig; hvad ville I see paa Sulamith? hun er som en Dands i Mahanaim.
19 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:
6 Ja du, Herre, Zebaoths Gud! Israels Gud! vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne; vær Ingen naadig af dem, som fortrædeligen bedrive Uretfærdighed. Sela.
17 Jeg haver og opsat Vægtere over eder, (sigende:) Giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
38 Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
14 Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
8 (Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion.
3 paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,