Jesaja 53:4
Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig.
Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
6Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham.
7Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund.
8(Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld.
9Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund.
10Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
11Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
12Derfor vil jeg give ham Deel iblandt Mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, derfor at han udtømmede sin Sjæl til Døden og blev talt iblandt Overtrædere; og han, han bar Manges Synd, og han skal bede for Overtræderne.
1Hvo troede det, vi havde hørt, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
2Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.
3(Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
17at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.
23som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
24han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
19Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.
13See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
14Ligefom Mange forskrækkes over dig, saa var hans Anseelse fordærvet fremfor (andre) Folks, og hans Skikkelse fremfor Menneskens Børns.
19Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.
12Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.
13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.
14Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
9I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
12Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
24I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
33I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne berette hans Livstid, efterdi hans Liv er borttaget fra Jorden?
18Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
4(Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.
17Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,
6Og dersom Nogen siger til ham: Hvad ere disse Vunder i dine Hænder? da skal han sige: (Det er de Vunder,) med hvilke jeg er slagen i deres Huus, som elskede mig.
3Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
26Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
35De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.
14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
32Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes;
1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
3Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.
22Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
19Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
20Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.
32Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
3Thi ogsaa Christus levede ikke sig selv til Behag; men, som skrevet staaer: Deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
1Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
6Jeg hengav min Ryg for dem, som (mig) sloge, og mine Kindbeen til dem, som rykkede (Haar af mig), jeg skjulte ikke mit Ansigt fra Forsmædelser og Spyt.
28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.
35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.