Jesaja 65:11

Original Norsk Bibel 1866

Men I, som forlade Herren, som glemme mit hellige Bjerg, som rede Bord til Gad, og som skjenke fuldt i af blandet Drik til Meni,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 1:28 : 28 Men Overtrædere og Syndere skulle sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skulle aldeles omkomme.
  • Jes 2:2 : 2 Og det skal skee i de sidste Dage, (da) skal Herrens Huses Bjerg være beredt ovenpaa Bjergene og ophøies over Høiene, og alle Hedninger skulle løbe dertil.
  • Jes 65:25 : 25 En Ulv og et Lam skulle fødes tilhobe, og en Løve skal æde Halm som en Oxe, og en Slanges Spise skal være Støv; de skulle ikke gjøre Ondt, ei heller fordærve paa min Helligheds hele Bjerg, siger Herren.
  • Jer 2:28 : 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
  • Jer 17:13 : 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
  • Esek 23:41-42 : 41 Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa. 42 Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.
  • 1 Kor 10:20-21 : 20 Nei! men, at hvad Hedningerne offre, offre de Djævlene og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævlene. 21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk, I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.
  • Hebr 12:22 : 22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,
  • Jes 11:9 : 9 De skulle ei gjøre Ondt og ei fordærve (Noget) paa min Helligheds hele Bjerg; thi Jorden er fuld af Herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets (Bund).
  • Jes 56:7 : 7 de samme vil jeg og føre til mit hellige Bjerg og glæde dem i mit Bedehuus, deres Brændoffere og deres Slagtoffere skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk.
  • Jes 57:5-9 : 5 de, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, som slagte Børnene ved Bækkene, under Steenklippernes Huler. 6 Din Deel er ved Bækkenes glatte (Stene), de, de ere din Lod; dem udgjød du ogsaa Drikoffer for, du offrede (dem) Madoffer; skulde jeg lade mig trøste over disse Ting? 7 Du gjorde dit Leie paa et høit og ophøiet Bjerg; du gik ogsaa derop for at slagte Slagtoffer. 8 Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem). 9 Og du lod dig see for Kongen med Olie, og formerede dine vellugtende Salver, og du sendte dine Bud hen indtil langt fraliggende (Stæder), og fornedrede dig indtil Helvede. 10 Du bemøiede dig i din Veis Mangfoldighed, du sagde ikke: Det er forloret; du fandt din Haands Næring, derfor blev du ikke syg.
  • Jes 57:13 : 13 Naar du raaber, (da) lad dine Forsamlede redde dig, men Veiret skal optage dem allesammen, Forfængelighed skal tage (dem); men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eie mit hellige Bjerg.
  • 5 Mos 29:24-25 : 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land,
  • 5 Mos 32:17 : 17 De offrede til Djævlene, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kjendte, til de nye, som vare komne nær fra, som eders Fædre ikke forfærdedes for.
  • 1 Krøn 28:9 : 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
  • Sal 132:13 : 13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
  • Åp 21:2-3 : 2 Og jeg Johannes saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom. 3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    12 eder vil jeg tælle til Sværdet, og I skulle alle bøie eder til at slagtes, fordi at jeg kaldte, og I svarede ikke, jeg talede, og I hørte ikke, men I gjorde det, som var ondt for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.

    13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes.

    14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.

    15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,

  • 16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.

  • 25 Dette er din Lod, (ja) din tilmaalte Deel af mig, siger Herren, du, som haver glemt mig og forladt dig paa Løgn.

  • 10 Og Saron skal være til en Faaresti, og Achors Dal til Leie for Øxne; for mit Folk, for dem, som søge mig.

  • 72%

    5 de, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, som slagte Børnene ved Bækkene, under Steenklippernes Huler.

    6 Din Deel er ved Bækkenes glatte (Stene), de, de ere din Lod; dem udgjød du ogsaa Drikoffer for, du offrede (dem) Madoffer; skulde jeg lade mig trøste over disse Ting?

  • 5 Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?

  • 39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

  • 9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.

  • 70%

    9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.

    10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.

  • 35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.

  • 12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.

  • 14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.

  • 19 Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.

  • 6 Og den Herre Zebaoth skal gjøre alle Folk paa dette Bjerg et fedt Gjæstebud, et Gjæstebud (af Viin foruden) Bærme, af Fedmer (af) Marv, (af længe gjemt Viin,) som er aftappet fra Bærmen.

  • 10 Gjører eder rede og gaaer, thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile; fordi det er ureent, skal det fordærves, ja med en gruelig Fordærvelse.

  • 17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!

  • 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.

  • 10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

  • 7 Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.

  • 69%

    3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.

    4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.

  • 7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

  • 7 Eders Misgjerninger og eders Fædres Misgjerninger tilhobe (vil jeg betale), siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Høiene, og jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gjerning i deres Skjød.

  • 15 Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,

  • 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 6 Men du haver forladt dit Folk, Jakobs Huus; thi de ere fulde (med Ugudelighed) mere end de af Østen, og ere Dagvælgere som Philisterne, og de have deres Behag i de Fremmedes Børn.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.

  • 29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

  • 7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.

  • 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.

  • 6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.

  • 13 Og du glemte Herren, som haver gjort dig, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og du frygtede stedse den ganske Dag for Trængerens Grumhed, naar han beredte sig til at fordærve; men hvor er Trængerens Grumhed?

  • 28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.

  • 15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.

  • 16 Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.

  • 20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste).

  • 6 Og han haver med Vold nedrevet sit Gjærde som en Haves, fordærvet sin Forsamling; Herren haver ladet glemme Forsamling og Sabbat i Zion, og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Grumhed.

  • 19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.