Jesaja 8:16
Bind Vidnesbyrdet til, besegl Loven i mine Disciple.
Bind Vidnesbyrdet til, besegl Loven i mine Disciple.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.
17Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.
18See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
8Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand, og de skulle være dig til Span imellem dine Øine.
18Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl, og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til Span imellem eders Øine.
10Thi Herren haver udøst over eder en dyb Søvns Aand, og tillukket eders Øine, han haver skjult Propheterne og eders Øverster, Seerne,
11at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;
17Min Overtrædelse er beseglet i et Knippe, og du syer om min Misgjerning.
38Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
8Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan være til den sidste Dag, altid, indtil evig (Tid).
13Men det skal vederfares eder til et Vidnesbyrd.
20(Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
11Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
10Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.
17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
26Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Herrens eders Guds Pagtes Arks Side, og den skal være der til et Vidne imod dig.
4Og du, Daniel, tilluk Ordene og besegl Bogen indtil Endens Tid; da skulle Mange løbe (og randsage den), og Kundskab skal blive mangfoldig.
9Og han sagde: Gak, Daniel? thi Ordene ere tillukkede og beseglede indtil Endens Tid.
11Og jeg tog Kjøbebrevet, nemlig det, som var beseglet efter Befalingen og Skikkene, og det aabne.
1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
2Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
3Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
46Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
13Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
21Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
4Kommer Mose, min Tjeners, Lov ihu, hvilken jeg befoel ham paa Horeb, Skikke og Rette til al Israel.
8at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
1Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.
18Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
2Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
8Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
34Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
14(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,
8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
8Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.
5Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
14Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Tag disse Breve, dette Kjøbebrev, baade det beseglede og dette aabne Brev, og læg dem i et Leerkar, at de maae blive ved i mange Dage.
16Og du skal lægge i Arken det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig.
17I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
16Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
22Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.
18Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
25Og du Menneskesøn! see, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, og du skal ikke gaae ud midt iblandt dem.
9Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
13Saa Herrens Ord skal vorde dem, Bud efter andet, Bud efter andet, Linie efter Linie, Linie efter Linie, Lidet her, Lidet der, paa det de skulle gaae bort og falde tilage, og sønderbrydes og besnæres og fanges.
10Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.
20Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
11Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.