Jeremia 48:30

Original Norsk Bibel 1866

Jeg, jeg kjender, siger Herren, hans Grumhed, men (det skal) ikke saa (gaae); hans løgnagtige (Ord) skulle ikke saa gjøre (det).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 50:36 : 36 Sværd (skal komme) til de Løgnagtige, og de skulle blive til Daarer; Sværd (skal komme) til dens Vældige, og de skulle knuses.
  • Job 9:12-13 : 12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du? 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
  • Sal 33:10 : 10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
  • Ordsp 21:30 : 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
  • Jes 16:6 : 6 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, han er saare hovmodig, (ja) hans Stolthed og hans Hovmodighed og hans Grumhed; men hans løgnagtige (Ord skulle) ikke saaledes (faae Fremgang).
  • Jes 37:28-29 : 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Vi have hørt Moabs Hovmodighed, han er saare hovmodig, (ja) hans Stolthed og hans Hovmodighed og hans Grumhed; men hans løgnagtige (Ord skulle) ikke saaledes (faae Fremgang).

  • 29Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed.

  • 11Og jeg vil udføre (mine) Domme imod Moab, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 72%

    23See, der er udfaren en Herrens Storm, en Grumhed, en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

    24Herrens grumme Vrede skal ikke afvende sig, indtil han gjør, og indtil han stadfæster sit Hjertes Anslag; i de sidste Dage skulle I forstaae eder derpaa.

  • 42Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.

  • 31Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.

  • 72%

    25Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.

    26Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter.

  • 20Herrens Vrede skal ikke vende om, indtil han haver gjort det, og indtil han haver stadfæstet sit Hjertes Forsæt; i de sidste Dage skulle I vel faae Forstand derpaa.

  • 3(Da) angrede dette Herren; det skal ikke skee, sagde Herren.

  • 71%

    15Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.

    16Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare.

  • 71%

    8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.

    9Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.

    10Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.

  • 70%

    12Og det skeer, naar det skal sees, at Moab er træt af (at offre) paa det Høie, da skal han ville komme til sin Helligdom at bede, og skal ikke kunne.

    13Dette er det Ord, som Herren haver talet imod Moab fra den Tid af.

  • 28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 6Saa angrede dette Herren; ogsaa det, det skal ikke skee, sagde den Herre Herre.

  • 70%

    35Og jeg vil lade ophøre for Moab, siger Herren, den, som offrer paa det Høie og gjør Røgelse for hans Guder.

    36Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet.

  • 70%

    1Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.

    2Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.

  • 27Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 13Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.

  • 47Men jeg vil omvende Moabs Fængsel i de sidste Dage, siger Herren. Hertil gaaer Moabs Dom.

  • 7Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.

  • 7Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.

  • 69%

    1Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.

    2Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd.

    3Og jeg vil udrydde Dommeren midt af den, og ihjelslaae alle dens Fyrster med ham, sagde Herren.

  • 3Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.

  • 10Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.

  • 69%

    38Der er idel Hylen paa alle Tage i Moab og paa dens Gader; thi jeg haver sønderbrudt Moab som et Kar, hvortil man ikke haver Lyst, siger Herren.

    39Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.

  • 25Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.

  • 9Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 11Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen.

  • 15Men nu, fordi det ikke er skeet, da hjemsøger hans Vrede (ham); dog haver han ikke kjendt dens saare (store) Overflødighed.

  • 18Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.

  • 9Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 17Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.

  • 31Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

  • 12De negtede Herren og sagde: Han er det ikke, og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke see;

  • 6Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.

  • 25Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.

  • 31Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

  • 9Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.

  • 17Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.