Jeremia 48:44
Den, som flyer for Frygten, skal falde i Hulen, og den, som kommer op af Hulen, skal fanges i Snaren; thi jeg vil lade komme til den, til Moab, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
Den, som flyer for Frygten, skal falde i Hulen, og den, som kommer op af Hulen, skal fanges i Snaren; thi jeg vil lade komme til den, til Moab, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38 Der er idel Hylen paa alle Tage i Moab og paa dens Gader; thi jeg haver sønderbrudt Moab som et Kar, hvortil man ikke haver Lyst, siger Herren.
39 Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.
40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.
41 Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte.
42 Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
43 Frygt og Hule og Snare (skal komme) over dig, du, som boer i Moab! siger Herren.
45 De, som flyede for Magt, de stode i Hesbons Skygge; men der er en Ild udgaaen af Hesbon, og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og de Folks Hovedisse, som buldre.
46 Vee dig, Moab! Camos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne til Fængslet, og dine Døttre til Fængslet.
47 Men jeg vil omvende Moabs Fængsel i de sidste Dage, siger Herren. Hertil gaaer Moabs Dom.
17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
1 Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
2 Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
3 Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
4 Moab er forstyrret; de Smaae deraf lade høre deres Raab.
5 Thi man gaaer op til Luchiths Opgang med megen Graad, og der, hvor man gaaer ned til Horonaim, høre Modstanderne et Forstyrrelsesskrig.
6 Flyer, redder eders Liv, og I skulle være som et eenligt Træ i Ørken.
7 Thi fordi du forlod dig paa dine Gjerninger og paa dine Liggendefæ, skal du, du ogsaa indtages, og Camos skal gaae ud at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
8 Og der skal komme en Ødelægger til hver Stad, (og) ingen Stad skal undkomme, og Dalen skal fordærves, og det slette (Land) ødelægges, som Herren haver sagt.
9 Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
15 Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
16 Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare.
28 Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.
29 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed.
12 Derfor skal deres Vei være for dem som (meget) slibrige (Veie) i Mørke, de skulle bortstødes og falde derpaa; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem i deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
18 Stig ned fra Herlighed og sid i Tørhed, du Indbyggerske, Dibons Datter! thi Moabs ødelægger er opkommen til dig, han haver fordærvet dine Befæstninger.
19 Staa ved Veien og see dig om, du Aroers Indbyggerske! spørg dem ad, som flye, og hende, som undkommer; siig: Hvad er der skeet?
20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
3 Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
12 Og det skeer, naar det skal sees, at Moab er træt af (at offre) paa det Høie, da skal han ville komme til sin Helligdom at bede, og skal ikke kunne.
5 See, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra Alle, (som ere) trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver hen for sig, og (der skal) Ingen (være), som skal samle dem, som flye.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
24 og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos.
25 Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.
26 Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter.
1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,
31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.
13 Og Moab skal beskjæmmes over Camos, ligesom Israels Huus blev beskjæmmet over Bethel, (hvorpaa) de forlode sig.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
2 Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd.
2 Ellers skal det skee, at ligesom en Fugl vanker hid og did, som bliver udladt af Reden, (saa) skulle Moabs Døttre være ved Arnons Færgesteder.
5 Mit Hjerte skal, raabe over Moab, hvis Flygtninge (flyede) indtil Zoar, den tre (Aars) Qvie; thi man gaaer op til Luchiths Opgang med Graad, og paa den Vei til Horonaim opvækker man et Forstyrrelses Skrig.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
14 Men nu haver Herren talet og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed blive ringeagtet i al den store Mængde, og der skal blive Lidet tilovers, (ja) faa (og) afmægtige (Folk).
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
10 Thi Herrens Haand skal hvile paa dette Bjerg; men Moab skal tærskes under ham, som man tærsker Halm i Møg.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
16 Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.