Johannes 1:47
Og Nathanael sagde til ham: Kan der være noget Godt fra Nazareth? Philippus sagde til ham: Kom og see.
Og Nathanael sagde til ham: Kan der være noget Godt fra Nazareth? Philippus sagde til ham: Kom og see.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: Vi have fundet Messias — hvilket er udlagt: Christus. —
43Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —
44Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa, og han fandt Philippus og sagde til ham: Følg mig!
45Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas og Peders Stad.
46Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: Vi have fundet den, om hvilken Moses haver skrevet i Loven (ligesom) og Propheterne, Jesum, den Josephs Søn, den fra Nazareth.
48Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: See, det er sandelig en Israelit, i hvilken der ikke er Svig.
49Nathanael sagde til ham: Hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: Førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig.
50Nathanael svarede og sagde til ham: Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge.
51Jesus svarede og sagde til ham: Troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse.
36Og der han saae Jesum, som vandrede, sagde han: See det Guds Lam!
37Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.
1Men der var et Menneske af Pharisæerne, som hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
2Han kom til Jesum om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
3Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden at Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.
39Hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi! — hvilket, naar det oversættes, hedder: Mester, — hvor opholder du dig?
50Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem:
37Men Jesus sagde til ham: Baade haver du seet ham, og den, som taler med dig, ham er det.
10Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
1Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed.
52De svarede og sagde til ham: Mon du og være fra Galilæa? Randsag og see, at der er ikke en Prophet opreist af Galilæa.
28Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
29Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
22han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
34Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
31Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
45og hvo, som seer mig, seer den, som mig haver udsendt.
9Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.
18Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
29Kommer, seer et Menneske, som sagde mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være Christus?
21men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
32et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
23Thi der er ingen Spaadom imod Jakob, og ingen Trolddom imod Israel; i (sin) Tid skal siges om Jakob og om Israel, hvad Gud haver gjort.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
21Disse gik da til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesum.
43Men efter to Dage gik han ud derfra og drog hen til Galilæa.
44Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit eget Fædreneland.
45Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
2Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
1Asaphs Psalme. Sandeligen, Gud er Israel god, de Rene af Hjertet.
14Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
56Abraham, eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag; og han saae den og glædede sig.
9Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: Jeg siger eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel.
12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.
10Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro.
28Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.
46Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen.
21Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham.
11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
22I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,