Johannes 11:50
I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges.
I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
51— Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket,
52og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. —
53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
13Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst.
14Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
49Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem:
30De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.
31Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive;
32— at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.
33— Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —
37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
54Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
7Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe;
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
6Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.
7Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
39Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?
25Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov?
20Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
15Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren.
49Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
4Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
28og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
9— paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
50Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem:
51Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?
66Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.
21Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.
1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
37Og atter paa et andet Sted siger Skriften: De skulle see, i hvilken de have stunget.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
55Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet.
49Men de Andre sagde: Holdt! lad os see, om Elias kommer og vil frelse ham.
29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
35Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?
25Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
52Da sagde Jesus til ham: Stik dit Sværd i Balgen; thi alle de, som gribe (til) Sværd, skulle omkomme ved Sværd.