Johannes 11:51
— Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket,
— Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
49Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem:
50I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges.
13Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst.
14Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.
52og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. —
53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
33— Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —
31Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive;
32— at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
3og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.
11Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren.
21Men han talede om sit Legems Tempel.
21Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.
7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
36Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
7Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
56Da ledte de efter Jesum og talede med hverandre, der de stode i Templet: Hvad tykkes eder om, at han ikke kommer til Høitiden?
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
25Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?
63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov?
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
54Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
30Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
19Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde ære Gud. Og der han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig.
1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;
10Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.
11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
36Thi disse Ting skede, at Skriften skulde fuldkommes: Hans Been skulle ikke sønderbrydes.
37Og atter paa et andet Sted siger Skriften: De skulle see, i hvilken de have stunget.
3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.
11Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
16Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Propheterne: (Der bør) ingen Dødsdom (fældes) over denne Mand, thi han haver talet til os i Herrens vor Guds Navn.
61Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.
44Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit eget Fædreneland.
51— denne havde ikke samtykket i deres Raad og Gjerning — fra Jødernes Stad Arimathæa, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;
6— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —
71Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.
21Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,