Lukas 14:19

Original Norsk Bibel 1866

Og en Anden sagde: Jeg haver kjøbt fem Par Øxne, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

    17Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.

    18Og de begyndte alle strax at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver kjøbt en Ager og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt.

  • 87%

    20Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.

    21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

  • 77%

    3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

    4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

    5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

  • 73%

    61Men og en Anden sagde: Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked fra dem, som ere i mit Huus.

    62Men Jesus sagde til ham: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og seer til de Ting, som ere bag ham, er vel skikket til Guds Rige.

  • 59Men han sagde til en Anden: Følg mig! Men denne sagde: Herre! tilsted mig, at jeg gaaer først hen at begrave min Fader.

  • 21Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre, tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.

  • 70%

    28Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.

    29Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

    30Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

  • 69%

    12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

    13Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.

  • 6Og hvo er den Mand, som haver plantet en Viingaard og haver ikke gjort den almindelig? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal gjøre den almindelig.

  • 7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?

  • 68%

    6efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;

    7og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.

  • 68%

    9Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.

    10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

    11Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

  • 26Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.

  • 11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

  • 5Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

  • 4og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.

  • 67%

    23Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.

    24Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.

    25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

  • 18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

  • 5Men han skal sige: Jeg er ingen Prophet, jeg er en Mand, som dyrker Jorden; thi man haver lært mig saa at forhverve mit Brød fra min Ungdom af.

  • 3Og dersom Nogen siger til eder: Hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.

  • 8Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.

  • 7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:

  • 9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.

  • 20Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg havde henlagt i en Klud.

  • 31Og dersom Nogen spørger eder: Hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren haver det behov.

  • 66%

    17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

    18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

    19Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!

  • 15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • 25— og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —

  • 25Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.

  • 3Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.

  • 14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • 14da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • 29Men han svarede og sagde til Faderen: See, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.

  • 1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.