Lukas 15:5
Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
8 Eller hvilken Qvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninderne og Naboerskerne og siger: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
11 Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
14 Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
31 Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.
25 Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.
26 Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
10 thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
11 Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
16 Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret.
17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,
6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.
14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel.
15 Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin.
44 Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
45 Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,
46 hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme.
15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem.
12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag.
4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?
16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
39 Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
45 Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.
25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
20 Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
32 Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.
31 Og naar han bliver funden, skal han betale syvfold, han skal give alt sit Huses Gods.