Lukas 22:25
Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige (Herrer).
Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige (Herrer).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
26 Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.
27 Og hvo som vil være den Ypperste iblandt eder, han være eders Træl.
28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
42 Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,
44 og hvo, som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Træl.
26 Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27 Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
24 Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.
10 Og I skulle ikke lade eder kalde Veiledere; thi Een er eders Veileder, nemlig Christus.
11 Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
34 Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
35 Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
25 Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
29 Og jeg beskikker eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det;
44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
20 Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
9 Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
1 I Herrer! beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende, at I og have en Herre i Himlene.
14 eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Ros, som gjøre Godt.
25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
24 Discipelen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre.
25 Det er Discipelen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk?
27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
9 Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
2 Men de, der have troende Herrer, foragte dem ikke, fordi de ere Brødre, men tjene des hellere, efterdi de, som annamme deres gode Gjerning, ere troende og elskte. Lær dette og forman (dertil).
17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
46 Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
28 Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;
3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den.
14 Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
15 Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
16 Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
1 Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket;
2 Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
39 og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
4 Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.
1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem: