Lukas 23:41
Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Dersom du er hiin Jødernes Konge, da frels dig selv.
38Men der var og en Overskrift (sat) over ham, skreven paa Græsk og Latin og Ebraisk: Denne er den Jødernes Konge.
39Men en af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: Er du Christus, da frels dig selv og os!
40Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: Frygter du ei heller for Gud, da du er under den samme Dom?
42Og han sagde til Jesum: Herre, kom mig ihu, naar du kommer i dit Rige!
43Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, idag skal du være med mig i Paradiis.
47Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
36Og de sadde der og toge vare paa ham.
37Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham (saaledes) skreven: Denne er Jesus, den Jødernes Konge.
38Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.
39Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde:
41Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde:
42Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham.
43Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
44Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
27Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.
28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
29Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.
31Thi gjøre de dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre?
32Men der bleve og to andre, Misdædere, førte med ham for at henrettes.
33Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.
34Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).
35Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte.
33Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
25Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.
2Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.
30De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.
4Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
23som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
23Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!
9Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund.
13Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
37Thi jeg siger eder: Det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: Han er og regnet iblandt Overtrædere; thi de Ting, (som ere skrevne) om mig, gaae til Ende.
22Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
42Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
14og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
15Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at døe for.
25Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
13Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
2Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
10Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
4Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.
8og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
5Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.
31See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
21Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.
66Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.